Hvis vi insisterer på at arbejde mindre, må vi vinke farvel til velfærdssamfundet, som vi kender det.

Så kontant er budskabet fra Nina Smith, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet på Kommunaløkonomisk Forum torsdag.

"Der bliver skrevet bøger, og der er influencere og alt muligt andet, som lige nu fortæller meget om, hvordan de synes, det gode liv er. Det er, at vi går derhjemme eller har et deltidsarbejde. Lever lidt som i Bulderby."

"Bulderby, det er en forkert utopi. Den kan ikke lade sig gøre," siger hun på KØF med et 'svirp'.

Mere tid til familien, færre timer på kontoret og et liv i bedre balance kolliderer frontalt med virkeligheden i den offentlige sektor, hvor manglen på hænder allerede er akut.

Ifølge Nina Smith er vi nødt til at se realiteterne i øjnene. Vi kan ikke få det hele på én gang.

"Vi vil både gerne have mere fritid og arbejde mindre, men vi vil samtidig – det viser mange undersøgelser – rigtig gerne have mere velfærd, mere kvalitet, flere hænder og alt det. De to ting hænger simpelthen ikke sammen," fastslår Nina Smith til NB-Økonomi.

Hun understreger, at logikken er simpel:

"Man behøver ikke være professor i nationaløkonomi for at kunne sige, at hvis vi gerne vil have en god dækning af uddannede pædagoger eller SOSU-assistenter, så er der også nogen, der skal arbejde – og arbejde nok," siger hun.

Løsningen kræver handling fra både borgere og kommuner

Kommunerne står i en "skruetvinge" mellem økonomiske rammer og mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor er de tvunget til at modernisere deres ledelse. De kan ikke længere blot forvente, at en stor gruppe deltidsansatte får vagtplanerne til at gå op.

"Kommunerne er ledelsesmæssigt også nødt til at gøre noget andet, end det man har været vant til, og ikke bare sige: 'Vi har en rigtig stor arbejdsstyrke, og de arbejder på deltid, så er det meget lettere at få vagtplanerne til at gå op'. Det går bare ikke i fremtiden," siger Nina Smith.

Her kan ny teknologi spille en positiv rolle – ikke ved at erstatte varme hænder, men ved at skabe den fleksibilitet, som de ansatte efterspørger.

"Lige præcis på det her felt, begynder der at være ret god erfaring for, at kunstig intelligens kan gøre vagtplaner meget mere fleksible, samt billigere og hurtigere at lave," forklarer Nina Smith og uddyber fordelen for medarbejderne:

"Det gør, at man godt med kort varsel kan ændre på ting. Og det er der brug for, for mange af de jobs vi taler om her, hvor man også går på deltid, er jobs som kan ligge i ydertimer og om natten. Der kan være brug for at have den fleksibilitet, hvis folk skal synes, de kan få det til at hænge sammen med hjemmefronten," siger hun.

Den onde cirkel er allerede i gang

Hvis ikke kommunerne lykkes med at skabe attraktive fuldtidsstillinger og opretholde serviceniveauet, accelereres den negative spiral. Når daginstitutionerne mangler pædagoger, reagerer borgerne nemlig ved selv at trække sig fra arbejdsmarkedet.

"Vi er allerede godt i gang med en 'ond cirkel', hvor den offentlige velfærd kommer til at svigte nogen. Vi har nogle daginstitutioner, hvor der ikke er nok faglært personale i en hel del af dem. Det gør så, at folk henter deres børn tidligt, og så bliver vi nødt til at arbejde mindre," forklarer Nina Smith.

Konsekvensen er klar:

"Hvis vi gerne vil have, at den offentlige velfærd er noget, vi kan leve med og være tilfredse med – så vi ikke begynder at tegne en forsikring selv, som det jo ikke er alle der har råd til – så kan vi ikke blive ved med at fortsætte snakken om, at vi skal arbejde mindre. For så får vi ikke den velfærd," siger Nina Smith.

Teknologi kan ikke erstatte mennesker

Selvom Nina Smith peger på AI som en hjælp til planlægning, advarer hun mod at tro, at teknologi kan løse selve manglen på omsorg.

"Jeg tror ikke ret meget på kunstig intelligens inden for mange af de kommunale opgaver, fordi de handler om mennesker. Vi kan ikke bruge særlig meget kunstig intelligens i folkeskolen; der skal være nogle voksne. Det handler om mennesker," siger hun.

Udfordringen med at skaffe "rigtige mennesker" vokser kun i de kommende år:

"Det er et meget stort problem at skaffe nok arbejdskraft. Det problem bliver meget større i fremtiden, fordi vi bliver mange flere ældre over 80 år i løbet af de næste 10 år," siger Nina Smith.

Ingen smarte løsninger

Og det er småt med løsningsmuligheder som alternativ til, at vi selv arbejder mere. Nina Smith advarer mod den, hvor velfærdsansatte rekrutteres fra udlandet.

"På ældreområdet mangler vi 24.000 social- og sundhedsmedarbejdere i løbet af de næste 10 år. Det vil vi ikke bare kunne få fra udlandet. Man skal også huske, at der følger en ret stor omkostning med ved at få den indvandring. Som regel har de børn og familie med. Børnene skal i modtageklasser i kommunerne, og de skal også have kommunal omsorg. Så så let er den model heller ikke," siger hun.

Vi står altså tilbage med en beslutning om at arbejde mere eller forringe kommunernes tilbud.

"Den tredje mulighed er selvfølgelig, at vi sætter velfærdsstandarderne ned. Det er selvfølgelig et politisk valg. Men hvis vi gerne vil bevare det velfærdssamfund, vi har, jamen så er der ikke andre løsninger, end at vi bliver nødt til at arbejde noget mere. Og kommunerne bliver nødt til at lægge sig i selen for at blive en mere attraktiv arbejdsgiver. Det er ligesom forudsætningen bag den danske velfærdsmodel og velfærdskontrakt," siger Nina Smith.