En rundspørge til samtlige kommuner hvor 77 af 98 har svaret viser at kun et fåtal kommuner vil følge regeringens ønske om at nedsætte forældrebetalingen fra maksimalt 25 procent til maksimalt 21,3 procent. Langt de fleste afventer den lovgivning der fremsættes i marts og som først vil træde i kraft 1/1 2027.

73 af de 77 kommuner svarer, at de beholder forældrebetalingen, hvor den er. Det er for stort set alle kommuner på de maksimale 25 procent.

De fleste kommuner nævner to ting som årsag til, at man ikke rører ved taksten: Enten at man ikke vil ændre noget, før der er konkret lovændring af dagtilbudsloven, eller at det er det, KL har anbefalet kommunen.

Lovændring af dagtilbudsloven fremsættes i marts, og ministeriet oplyser, at det er med ikrafttrædelse 1. januar 2027.

Ny aftale indeholder ingen benhårde krav

NB-Økonomis rundspørge er dog lavet, før KL og regeringen indgik en aftale om udmøntning af børneaftalen i denne uge. En aftale, der ikke indeholder nogen af de oprindelige krav, men en formulering om, at man er enige om “i videst muligt omfang” at gøre noget.

Regeringen og KL’s aftale gør ikke, at kommunerne er bundet af den, og kommunerne i vores rundspørge nævner manglende ny konkret lovgivning vedtaget i Folketinget, som den største barriere for at komme i gang.

En række af de kommuner, vi har været i kontakt med, fastholder efter KL’s og regeringens aftale, at man ikke vil nedsætte forældrebetalingen, før der er en lovændring.

Greve mangler 2,5 millioner kroner

En af dem er Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune:

“Hvorvidt vi sænker forældrebetalingen i 2026, skal jeg jo drøfte med mit byråd. Min umiddelbare tilgang er, at vi gør det pr. 1. januar 2027. Det er dels begrundet i, at det først er lovpligtigt til den tid, og dels begrundet i underfinansieringen af aftalen. Vi har ikke et endeligt overblik over differencen mellem de tildelte statslige midler og den faktiske omkostning i Greve."

"Alene på forældrebetalingen ser det ud til, at vi mangler 2,57 mio. kr. for at det er finansieret fra statens side. I relation til de nye krav til minimumsnormeringer ser det ud til, at vi mangler ca. 1,3 mio. kr. for at det er finansieret. Det er jeg selvfølgelig træt af. Men det er jo ikke første gang, at vi står i sådan en situation, og det plejer vi at løse i vores budgetforhandlinger,” siger hun.