Der er både plads til og behov for at øge de offentlige udgifter i takt med det demografiske træk.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Ifølge analysen kan finanspolitikken lempes med en isoleret positiv finanseffekt på mellem 0,07 og 0,13 pct. af BNP - svarende til 2-4 mia. kr. årligt i de kommende år. Det svarer til, at man kan finansiere det fulde demografiske træk, uden at det vælter dansk økonomi.

"Vi har i korte træk undersøgt, om vi risikerer, at vi får sendt landet ud i en løn/pris-spiral, hvis vi gerne vil bruge flere penge på velfærd? Og der er den overordnede konklusion: Nej, det gør vi ikke," siger cheføkonom i AE-rådet Sofie Holme Andersen.

Minimal risiko for overophedning i stærk dansk økonomi

Det har ellers været et tilbagevendende argument for en stram økonomisk styring blandt andet i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for kommunerne.

Men med den økonomiske situation i Danmark, er der ingen fare for at lade det offentlige forbrug følge både demografien i form af det stigende antal ældre og velstandsudviklingen, forklarer Sofie Holme Andersen.

"Den effekt, der er, for hver gang man ansætter en ekstra offentlig ansat, den er forsvindende lille på både arbejdsløsheden og på lønningerne. Så derfor skal der altså ansættes rigtig, rigtig mange offentligt ansatte, hvis man overhovedet skal kunne se det på inflationen og på en løn/pris-spiral," siger hun.

Plads i økonomien til at følge sporskifte

Dermed er der altså ikke nogen overhængende fare for overophedning ved at fortsætte ad sporskiftet, som har defineret de seneste økonomiaftaler for kommunerne. Det handler mere om den politiske vilje.

"I vores øjne handler det om viljen til, om man vil lade velfærden følge med. Vi ser ikke nogen større risiko ved at gøre det, viser den nye analyse, og vi har pengene, viser tidligere analyser," siger cheføkonomen.

På gårsdagens pressemøde om Økonomisk Redegørelse for december ville økonomiminister Stephanie Lose (V) ikke kommentere direkte på den stærke økonomis betydning for næste års økonomiaftale, men konkluderede at der var en lang liste af udgiftsbehov, der skulle kigges på:

"Det er klart at der både er en opmærksomhed på det demografisk træk i takt med, at vi bliver flere ældre i vores samfund, og flere, der har brug for sundhedsvæsenet lidt oftere, kombineret med et ønske om at også investere i vores velfærdssamfund, og vi kommer fra regeringens side til i det nye år at vise en samlet plan for dansk økonomi, som også viser, hvad der er af rum i økonomien. Og det er klart, at der er mange opgaver, der skal løses, forsvar og sikkerhed, grøn omstilling og velfærd," sagde Stephanie Lose.