
- Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Her er regionsrådsvalget største stemmeslugere
Pia Kjærsgaard blev den største stemmesluger ved regionsvalget, men ingen af kandidaterne var i nærheden af rekorden for antal personlige stemmer.
Udgivet: 20/11/2025
Ved tirsdagens valg til regionsrådene kom ingen af kandidaterne i nærheden af rekorden for antal personlige stemmer.
Dansk Folkeparti stillede op med kendte landspolitiske ansigter i form af Pia Kjærsgaard og Peter Kofod. Og Pia Kjærsgaard blev den største stemmesluger.
Hun er dog langt fra at være i nærheden af de 147.486 stemmer, som økonomiminister Stephanie Lose (V) fik, da hun stillede op til rådet i Region Syddanmark i 2021.
Herunder kan du se regionsrådsvalget største stemmeslugere.
Region Østdanmark
Pia Kjærsgaard (DF) - 98.836 personlige stemmer. 6,5 procent
I den nye storregion Østdanmark stemte 1.508.206 borgere til valget. Pia Kjærsgaard stillede op til formandsposten, men trods flest personlige stemmer var DF aldrig i nærheden af at erobre regionen.
"Mor er ikke vred, mor er skuffet," sagde hun på et efterfølgende pressemøde, fordi hun slet ikke blev inviteret med til nogle forhandlinger.
Pia Kjærsgaard fik 98.836 personlige stemmer, hvilket svarer til 6,5 procent af de afgivne stemmer.
Lars Gaardhøj (S), København - 25.062 personlige stemmer. 1,7 procent
Region Syddanmark
683.794 afgivne stemmer
Peter Kofod (DF), Haderslev - 27.899 personlige stemmer. 4,8 procent
Bo Libergren (V), Odense - 24.578 personlige stemmer. 3,6 procent
Region Nordjylland
330.533 afgivne stemmer
Mads Duedahl (V), Aalborg - 35.683 personlige stemmer.
Arne Boelt (S), Hjørring - 17.470 personlige stemmer.
Region Midtjylland
Anders Kühnau (S), Aarhus - 38.091 personlige stemmer.
Anders G. Christensen (V), Favrskov - 14.876 personlige stemmer.
Sidst opdateret: 20/11/2025 - 17:24









































