Kun 28 procent af danskerne mener selv, at de kender skatteprocenten i deres kommune – og under halvdelen af dem svarer rigtigt. Det fremgår af en ny analyse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, baseret på en undersøgelse gennemført af Norstat.

Ifølge analysen er den gennemsnitlige kommuneskat steget fra 25,31 til 25,43 procent siden 2022. Stigningen dækker over store forskelle mellem kommunerne.

”Det kommer bag på mig, at så mange er uvidende om, hvad de betaler for den lokale velfærd. Alt andet, vi betaler for – dagligvarer, biler og håndværkere – interesserer vi os for. Men prisen på folkeskolen, ældreplejen og børnepasningen kender de fleste slet ikke. Det er et demokratisk problem,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, i en pressemeddelelse.

Store forskelle i udviklingen mellem kommunerne

Analysen viser, at Frederiksberg har haft den største skattestigning i landet med en samlet stigning på 1,7 procentpoint. Kommunen er dermed gået fra at være blandt landets lavskattekommuner til at ligge omkring gennemsnittet.

Ifølge Karsten Bo Larsen kan en del af forklaringen findes i udligningsreformen, men det er ikke hele årsagen. Andre kommuner, som også blev økonomisk påvirket af reformen – eksempelvis Gentofte, Rudersdal og Hørsholm – har ikke hævet skatten tilsvarende.

Analyse peger på politiske forklaringer

Ifølge CEPOS’ analyse er det sjældent økonomisk nødvendighed, der afgør, om kommunerne hæver skatten. Kommuner med mange offentligt ansatte og borgere på overførsler har markant større sandsynlighed for at hæve skatten, mens borgmesterens partifarve ikke ser ud til at have nogen målbar effekt.

Samtidig viser analysen, at kommuner med høj likviditet oftere hæver skatten end kommuner med lav. Derudover sker skattestigninger næsten altid i årene umiddelbart efter et valg – og aldrig lige op til et kommunalvalg.

”Det tyder på, at det i højere grad er politiske beslutninger end objektive økonomiske behov, der styrer skattepolitikken. Når borgerne samtidig ikke kender deres skatteniveau, bliver det svært at stille de lokale politikere til ansvar,” siger Karsten Bo Larsen i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at den lave skattebevidsthed gør det vanskeligere for borgerne at deltage oplyst i debatten om kommunernes økonomi:

”Når borgerne ikke kender kommuneskatten, har de ikke et oplyst grundlag for at deltage i debatten om den lokale økonomi. Det gør det lettere for politikere at hæve skatten uden modstand, og den lave skattebevidsthed svækker dermed det lokale demokrati,” siger Karsten Bo Larsen.