
Antallet af danskere på varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse er steget kraftigt de seneste år, viser ny analyse fra DA. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
100.000 flere varigt forsørgede på få år
Fra 2017 til 2024 er antallet af personer på helbredsbetinget offentlig forsørgelse steget med over 100.000. Det svarer til næsten 12 pct. af befolkningen under folkepensionsalderen, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Udgivet: 01/11/2025
Trods høj beskæftigelse og lav ledighed i Danmark er antallet af danskere på varig offentlig forsørgelse steget markant de seneste år.
Fra 2017 til 2024 er gruppen vokset med over 100.000 personer til godt 460.000 – svarende til knap 12 procent af befolkningen mellem 16 år og folkepensionsalderen, viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Stigningen er især tydelig blandt personer under 65 år. I aldersgruppen 16-64 år er antallet på helbredsbetinget forsørgelse steget med mere end 60.000 personer – en stigning på 17,7 procent – mens den samlede befolkning i samme aldersgruppe kun er vokset med 2,7 procent.
Konsekvenser for arbejdsmarked og familieliv
Ifølge analysen har den stigende gruppe af varigt forsørgede ikke kun konsekvenser for de enkelte personer, der udelukkes fra arbejdsfællesskabet. Også børn, der vokser op med forældre på varig forsørgelse, risikerer at miste værdier som indkomst, erfaring og identitet, som er knyttet til at have et arbejde. Samtidig står virksomhederne med udfordringer i forhold til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.
Mere end halvdelen af de godt 460.000 personer er på førtidspension, mens næsten 110.000 er i fleksjob. Fleksjobordningen har i gennemsnit kun et timetal på 9 timer om ugen i 2024, hvilket gør, at ordningen i praksis fungerer som en varig forsørgelsesydelse.
Om analysen
Kategorien “helbredsbetinget forsørgelse” består af:
Førtidspension
Seniorpension
Ressourceforløb
Fleksjob (inkl. ledighedsydelse)
Fælles for disse ordninger er, at de er helbredsbetingede, modsat efterløn, tidlig pension og folkepension, som er alders- eller anciennitetsbestemte. Kommunerne har ansvaret for sagsbehandling i førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, mens Seniorpensionsenheden varetager seniorpension.
Ressourceforløb og fleksjob regnes i praksis som varige forsørgelsesydelser, da fleksjob kun giver adgang til få arbejdstimer, og ressourceforløb sjældent fører til beskæftigelse. Folketingets flertal er blevet enige om at afskaffe ressourceforløbene som led i reform af beskæftigelsesindsatsen fra april 2025.
Analysen viser dermed, at stigningen i varigt forsørgede ikke blot er et spørgsmål om pensionsalderen, men afspejler reelle udfordringer på arbejdsmarkedet og i kommunernes indsats for at få flere borgere i arbejde.
Kilde: DA
Sidst opdateret: 13/11/2025 - 13:30









































