Den er også gal med forældrebetalingsdelen i det børneudspil, der er en del af regeringens finanslovsaftale.

Vi har tidligere på NB-Økonomi kunnet fortælle om, hvordan aftaledelen, der omhandler minimumsnormeringer, er underfinansieret. Men nu viser det sig, at også den del, hvor regeringen vil reducere forældrebetalingen, er underfinansieret for en række kommuner. En af de kommuner er Favrskov:

“Det, der egentlig skulle have været godt, ser nu ud til at blive ret skidt, når vi kører tallene igennem. For Favrskov Kommune kan det alt andet lige betyde et tab i størrelsesordenen 2-4 mio. kr. om året afhængigt af, om kompensationen fra staten fordeles efter børnetal eller som bloktilskud,” siger Lars Storgaard (K), borgmester i Favrskov Kommune.

Se her for at se hvilke andre kommuner der mangler finansiering:

Lovgivning og økonomi hænger ikke sammen endnu

I regeringens børneudspil vil man nedsætte den maksimale forældrebetaling fra 25 procent til 21,3 procent. Der er dog endnu ikke noget lovforslag klart, der ændrer på forældrebetalingen. Finanslovsaftalen afsætter alene et beløb, der kan bruges til formålet.

Det betyder, at det er usikkert, hvordan pengene, som er afsat, skal bruges, og hvis der samtidig ikke er et lovkrav, ja, så er det også meget usikkert, om der reelt er en nedsættelse af forældrebetalingen klar til landets forældre fra 1. januar 2026.

“Vi ved jo alt for lidt om, hvad der kommer til at ske, så vi tager de 25 procent, så længe der ikke er sket en lovændring, der ændrer området. Men der kan jo nå at ske en del inden januar,” siger Lars Storgaard.

Notat viser fordeling af midlerne

I et ikke-offentliggjort notat fra finanslovs­forhandlingerne, som NB-Økonomi har set, fremgår det, at udmøntning af midlerne til forældrebetalingen vil ske via en pulje på baggrund af kommunale børnetal (0-5 år) – men kun for første halvår af 2026. For andet halvår vil midlerne blive udmøntet via bloktilskuddet.

Her er det så stadig usikkert, om man for 2027 skal fortsætte med udmøntning via bloktilskud, eller om det kan komme ind og blive en del af udgiftsbehovet på børneområdet.

Flere ubekendte skaber økonomisk usikkerhed

Eftersom man ændrer udmøntningsmetode til andet halvår, så er det nærliggende at antage, at det betyder, at der i løbet af første halvår kommer et lovforslag, der sætter rammerne fremadrettet.

Netop de mange udeståender og en generel mangel på information om, hvad der skal ske, har skabt usikkerhed om økonomien i en række af de kommuner, vi har været i kontakt med.

For ændringer i forældrebetalingen har desuden indflydelse på kommunernes udgifter til tilskud til private daginstitutioner og børnepassere, fordi tilskuddene beregnes på baggrund af de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et dagtilbud i kommunen. Det vil også få betydning for kommunernes tilskud til pasning af egne børn og betaling for pasning over kommunegrænsen. Det vil også få betydning for søskendetilskud og fripladser.

For en række kommuner skaber uvisheden om indholdet af børneudspillet i finanslovsaftalen fortsat usikkerhed.

For hvor mange midler kommer der til den del af forslaget, der handler om bedre minimumsnormeringer, og skal de indregnes i beregningsgrundlaget for forældrebetaling? Det er stadig også uklart, hvordan midlerne skal implementeres i kommunernes budgetter – om midlerne eksempelvis skal øremærkes til normering, eller om pengene blot kan benyttes til at dække kommunernes merudgifter til nedsættelse af forældrebetalingen.

Også omkring dagplejen er der usikkerhed. Skal dagplejen inkluderes i en eventuel nedsættelse af forældrebetalingen til fx 23 % eller 21,3 %?

Dagplejen er ikke omfattet af loven om minimumsnormeringer, og det er uklart, om der tilføres midler hertil.