Viborg Kommune er blandt de første til at gennemføre store afskedigelser som følge af beskæftigelsesreformen – 30 stillinger er allerede berørt, fortæller arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil og udvalgsformand Anders Bertel (S).

Viborg Kommune er blandt de første til at gennemføre store afskedigelser som følge af beskæftigelsesreformen – 30 stillinger er allerede berørt, fortæller arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil og udvalgsformand Anders Bertel (S). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

20 afskediget i Viborg: “Vi river plasteret af”

Som en af de første kommuner har Viborg iværksat en fyringsrunde på arbejdsmarkedsområdet. 20 medarbejdere er varslet, og samlet skal der nedlægges 40 stillinger frem mod 2029.

Udgivet: 09/10/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Som en af de første kommuner har Viborg iværksat en fyringsrunde på arbejdsmarkedsområdet.

I sidste uge fik 20 medarbejdere besked om påtænkt afskedigelse, mens flere andre har indgået frivillige fratrædelsesaftaler.

”Vi har valgt at rive plasteret af, så vi tager den store afskedigelsesrunde nu. På den måde kan vi skabe klarhed for medarbejderne og begynde arbejdet med at organisere indsatsen ud fra de nye rammer,” siger arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil til NB-Beskæftigelse.

Ifølge den udmøntningsplan, som beskæftigelsesudvalget i Viborg vedtog i slutningen af september, skal der frem mod 2029 spares 35 millioner kroner på arbejdsmarkedsområdet. En stor del af reduktionerne skal findes gennem personalenedskæringer.

Viborg blandt de første kommuner til at afskedige

Formanden for beskæftigelsesudvalget, Anders Bertel (S), understreger, at fyringsrunden er gennemført på én gang for at skabe ro:

”Det handler om at få ro på organisationen, så man ikke skal have unødig uro fremadrettet. I stedet for at tage små årlige justeringer har vi besluttet at gøre det på én gang – i dialog med medarbejdernes repræsentanter.”

Han peger samtidig på, at omfanget allerede nu er stort.

”I alt er det 30 stillinger ud af de 40, der allerede er berørt. Det er selvfølgelig en vanskelig situation, men det er nødvendigt for at få økonomien på plads og tilpasse indsatsen til de nye rammer.”

Reformen indebærer, at en række opgaver forsvinder fra jobcentrene, herunder rehabiliteringsteam, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. I stedet indføres et enklere kontaktforløb med færre regler og mindre bureaukrati.

”Det giver os mulighed retænke organiseringen. Men for at sikre arbejdsmiljøet og fokus på kerneopgaven, har vi været nødt til at tage den svære beslutning nu,” siger Charlotte Burvil.

Reformen kostede i sidste uge 45 stillinger i STAR. Nu rammer besparelserne også kommunerne, hvor Viborg er blandt de første – og hvor flere kommuner står foran tilsvarende afskedigelser i efteråret.

Sidst opdateret: 09/10/2025 - 12:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]