Der er stor forskel på, hvor meget af arealerne i kommunerne, som kommunerne selv ejer.

Det viser data om ejerskab af arealet i hele landet, som er indsamlet af Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik.

Især i de befolkningstætte kommuner i hovedstadsområdet er store dele af det samlede areal ejet af kommunen selv, mens det i mere tyndbefolkede kommuner i højere grad er private, der ejer arealerne.

Kommunalt ejerskab giver mulighed for byudvikling

I Brøndby Kommune er omkring halvdelen af kommunens areal ejet af enten kommunen direkte eller gennem almennyttige boligselskaber svarende til lidt over 10 km² ud af kommunens samlede areal på 21 km².

Det har historisk set givet kommunen valgmuligheder i byudviklingen, fortæller borgmester i Brøndby Kommune Maja Højgaard.

"Aktuelt kommer vi til at lave et stort arealudviklingsselskab i Brøndby Strand, hvor kommunen smider mange af vores arealer i selskabet, som vores bidrag– den mulighed for styret og fornuftig byudvikling havde vi ikke haft, hvis ikke det ikke var kommunen, der ejede jorden," siger hun.

Ingen umiddelbare fordele ved højere privat ejerskab

Hun ser ikke umiddelbart nogle ulemper for kommunen ved, at en forholdsvis lille del af arealet er privatejet.

"Vores erfaring med private er ikke afsindig god. Med den lovgivning, der er nu, er det nærmest kun muligt at udbyde arealer til udlejeboliger til private. Og her har man set tårnhøje huslejer for få kvadratmeter," siger Maja Højgaard.

En stor del af de kommunalt ejede bygninger i kommunen bliver til dagligt brugt af blandt andet foreningslivet. Og så har det givet kommunen muligheder, når der opstår uventede udfordringer, forklarer hun.

"Vi har også kunne bruge nogle af de kommunale bygninger til for eksempel at huse ukrainske flygtninge. Det har været en stor fordel i forhold til at stå robust i en verden i forrentning, når der pludselig sker ting. Private tager jo ikke i samme grad ansvar, når udfordringerne opstår," siger hun.