De nyeste normeringstal for 2024 sender en gruppe på 13 kommuner ud af gruppen som netto-vindere i regeringens nye børneudspil. Omvendt forlader 30 kommuner tabergruppen og står nu til en gevinst.

Det viser beregninger, NB-Økonomi har foretaget på baggrund af de nye 2024-tal for normeringer.

Årsagen er, at regeringens udspil og de beregninger, der ligger bag, er baseret på normeringstal for 2023. I 2023 var minimumsnormeringer ikke lovpligtige, hvilket også betød, at 36 kommuner dengang ikke var i mål. Har man fra 2023 forbedret sine normeringer, vil man med 2024-tal derfor stå til en gevinst, og har man omvendt fået en dårligere normering, vil man stå til et tab.

Flere overskudspædagoger gør regnestykket lettere

Finansieringen af regeringens børneudspil er skruet sådan sammen, at man fjerner lederne fra normeringsopgørelsen, hvor de for nuværende tæller med 85 procent. Det giver på landsplan godt og vel 2.900 pædagogiske fuldtidsvoksne, der ikke længere skal tælles med i normeringsopgørelsen (2023-tal).

Det finansierer regeringen ved at tilføre finansiering til ca. 1.400 ansatte, ca. 600 mio. kr. De sidste ca. 1.500 finder regeringen ved at medregne antallet af såkaldte overskudspædagoger eller overskudsvoksne i de kommuner, der har bedre normeringer end de lovpligtige. Så er forslaget på landsplan fuldt finansieret – det er det bare ikke for de kommuner, der ikke har 'overskudspædagoger'.

Da regeringens finansiering af børneudspillet er afhængig af, hvad der er af overskudspædagoger, er udviklingen i antallet af overskudspædagoger fra 2023 til 2024 et nøgletal for, om regeringens børneudspil er blevet bedre finansieret, hvis man ser på 2024 frem for 2023.

Ser man på 2024-tal, er antallet af ledere faldet fra 3.409 til 3.377, og antallet af overskudspædagoger steget fra 1.341 til 1.781. Det betyder, at opgaven med at få regeringens forslag til at hænge sammen alt andet lige er blevet lettere, og det er godt nyt for de fleste kommuner. Men antallet af overskudspædagoger er dog stadig skævt fordelt kommunemæssigt.

Små forbedringer i normeringerne på landsplan

Udviklingen i børnetallet er også en faktor, der er med til at afgøre, hvor meget der skal til af pædagogisk personale for at erstatte, at man ikke længere regner lederne 85 procent med i normeringsopgørelsen.

Normeringstallet for de 3-5-årige var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før.

Det er altså kun en lille forbedring på landsplan, og det dækker formentlig over, at en række kommuner har forbedret sig for at nå lovkravet, og at en række kommuner, der havde meget gode normeringer, har slækket lidt på normeringerne uden at bryde med lovkravet.

I kortet herunder kan du se ændringen fra 2023-normering til de nyeste tal for 2024. Bemærk, at hvis din kommune før stod til et tab og nu står til et lidt mindre tab, vil din kommune også fremstå blå i kortet herunder. Hvis du vil se, om din kommune står til et netto-tab eller en netto-gevinst, kan du holde musen over kommunen for at se flere detaljer eller gå til næste kort for at se den faktiske effekt.