Det nye takstloft på kvindekrisecentre og herberger møder får en kold modtagelse fra flere aktører på socialområdet. Det skriver NB-Social.

En af dem er formand for Kommunale Velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg, der tvivler på, kommunerne vil få bedre økonomistyring med med takstloftet.

Regeringen landede en aftale om takstlofter på kvindekrisecentre og herberger, der er tilbud med selvmøderprincip. Kommunerne har haft svært ved at styre økonomien på området, hvilket aftalen blandt andet skulle hjælpe med.

Selvmøderprincippet betyder, at borgeren kan møde op uden foregående aftale eller visitation fra kommunerne.

"På den ene side glæder jeg mig naturligvis over, at det nu bliver vanskeligere for kriminelle typer at snyde skatteborgere, kommuner og hjemløse. Men på den anden side kan jeg desværre ikke sige, at vi nu har fået en styringsmodel, der vil sikre udgiftsudviklingen på området," siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Social og fortsætter:

"For der er fortsat fri etableringsret, og indholdet i og længden af et ophold på kvindekrisecentre eller herberg har kommunerne fortsat meget ringe indflydelse på. Jeg forudser, at udgifterne fortsat vil stige på dette område. Derfor håber jeg, at Folketinget vil følge op på den gode start."

Loftet vil ikke afhjælpe udgiftspresset

Socialborgmester i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen (EL), glæder sig også over, at der endelig er kommet et takstloft.

"Men jeg kan godt være bekymret for, at takstloftet vil blive set som regeringens blåstempling af, at de private virksomheder nu bare kan gå i gang med at hæve prisen på for eksempel herbergspladserne," siger hun til NB-Social og fortsætter:

"I Socialforvaltningen betaler vi i dag med lidt hurtig hovedregning omkring 1.500 kroner i gennemsnit i døgnet for en privat herbergsplads. Nu vil regeringen sætte et loft på cirka 2.400 kroner i døgnet. Det er 900 kroner mere, end vi betaler i dag. Så takstloftet kommer ikke til at hjælpe på udgiftspresset på kommunernes økonomi - snarere tværtimod."

Karina Vestergård Madsen kalder det ærgerligt, at regeringen ikke har rådført sig med kommunerne, da det med borgmesterens ord er kommunerne, der kender økonomien og udfordringerne på området bedst.  

Forpasser mulighed for at bekæmpe svindel

Samtidig mener borgmesteren, at selvom regeringen påstår, den med aftalen er med til at bekæmpe svindel på socialområdet, forpasser en oplagt mulighed:

”Regeringen og partierne bag aftalen har desværre forpasset muligheden for én gang for alle at få styr på de virksomheder, som udnytter socialt udsatte mennesker for egen vindings skyld. Politikerne på Christiansborg kunne med et snuptag stoppe griskheden ved at implementere de samme regler, som vi har i dag, når det gælder privatskoler på skoleområdet, for der må man ikke udtage profit.”

Karina Vestergård Madsen slår også hårdt ned på regeringens ændringer af Socialtilsynet, der går over til at være mere risikobaseret.

Her bliver tilsynstrykket reduceret med 30 procent, ligesom udgiftsrammen også bliver reduceret med 30 procent.

”Regeringen siger, at de ikke vil acceptere snyd og fusk hos private virksomheder på socialområdet. Det er en fin ambition, men så giver det bare ikke mening, at de samtidig har givet Socialtilsynet sparekniven, for det er dem, der står for kontrollen med området.”  

LA: Vi går nærmest 20 år tilbage

Et af de partier, der glimrede ved sit fravær i fredags, er Liberal Alliance. Partiet er med i rammeaftalen på handicapområdet og har derfor været med i en lang række aftaler, der har haft stor betydning for det specialiserede socialområde.

Dog er partiet ikke aftalen om takstloftet og bedre kapacitetsstyring.

Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard har skrevet følgende forklaring til NB-Social:

"Vi mener, den modarbejder et frit og konkurrencedygtigt marked. Vi er med denne aftale nærmest gået 20 år tilbage, og det ser vi med stor bekymring på."