Flere kommuner oplever stigende udgifter til stu'en (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), hvilket presser den kommunale økonomi.

Siden 2018 er udgifterne steget. Hvor kommunerne brugte omkring 1,3 milliarder i 2018 er tallet 1,7 milliarder 2024. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Jakob Bigum Lundberg, der er formand for Kommunale Velfærdschefer og direktør for Beskæftigelse, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune, peger på flere årsager til de stigende udgifter:

"Vi ser stigende udgifter til stu, både fordi taksterne stiger, men også fordi antallet af stu-elever stiger. Den udvikling har vi nu set i flere år, og resultatet er jo, at pengene ofte skal findes på andre velfærdsområder," siger han til NB-Social.

Stu'en er en treårig ungdomsuddannelse for unge under 25 med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Ifølge Bigum hænger det stigende antal elever i høj grad sammen med, at man som borger har retskrav til Stu'en, såfremt man lever op til kriterierne.

Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen, har også peget på stu'en som en forklaring på de stigende udgifter i Aarhus Kommune.

Flere er i gang med en stu

Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet er den samlede tilgang til stu'en i 2024 på 2.234 elever. Det er højere end i 2019, hvor tallet var 2.071.

89 procent af de elever, der startede på en stu i 2024, er mellem 15 og 19 år.

Der er også flere elever, der gennemfører en stu. I 2019 var det 1.665, mens det i 2024 er 2.072.

I alt er 5.966 elever i gang med en stu i 2024 mod 5.843 i 2019.

Der er også store kommunale forskelle, når man ser på antallet af elever på stu'en i de forskellige kommuner. Se kortet nedenfor:

Begrænset udbytte af uddannelsen

Jakob Bigum Lundberg peger også på en begrænset effekt af uddannelsen:

"Desværre kan vi konstatere, at i den stigende gruppe af elever er der på den ene side elever, der er så dårligt fungerende, at deres udbytte af uddannelsen er yderst begrænset, men omvendt kan vi også på den anden side se flere elever, der efter STU-forløbet vender tilbage til et ordinært uddannelsesforløb."

Her mener Jakob Bigum Lundberg, at det særligt er retskravet, der spiller en rolle.

Det er sådan, at unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse - selv hvis den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand - har et retskrav på at blive tilbudt uddannelsen.

"I begge tilfælde burde de elever have fået andre bedre og billigere tilbud, men vi oplever at i dialogen med elev og forældre er retskravet en stærk centrifugalkraft. Kommunerne kan selv gøre en del og sikkert mere end i dag i form af endnu bedre vejledning og relevante tilbud, men tilbage står også, at retskravet skaber en strukturel ubalance i forhold til andre muligheder."