Efter forårets politiske aftale om den største reform af beskæftigelsessystemet nogensinde, står kommunerne nu over for den konkrete opgave: at skære milliarder på området og samtidig tilpasse indsatsen til borgerne.

NB-Beskæftigelse har spurgt landets job- og arbejdsmarkedschefer, hvor langt de er i arbejdet med at implementere den historiske reform.

Svarene viser, at mange kommuner forbereder sig på betydelige besparelser, som flere steder uundgåeligt vil få konsekvenser for indsatsen.

Allerede i 2026 skal kommunerne samlet reducere beskæftigelsesudgifterne med omkring 960 millioner kroner. I 2030 er målet, at området skal skæres ned med i alt 2,7 milliarder kroner. Det svarer til omtrent en fjerdedel af de samlede midler, der bruges på indsatsen i dag.

Til næste år skal Københavns Kommune spare 100 millioner kroner. I Aarhus er det 44 millioner kroner, mens besparelsen i Odense og Aalborg lyder på henholdsvis 28,7 og 31 millioner kroner.

"Det svarer til omkring 150 færre stillinger, som bortfalder allerede næste år. Men det betyder ikke 150 fyringer – vi håndterer noget af det med et intelligent ansættelsesstop," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

Metoden med intelligent ansættelsesstop, hvor ledige stillinger ikke genbesættes, går igen i mange kommuner og tegner sig allerede som det nye nøglebegreb på beskæftigelsesområdet i kølvandet på reformen.

Jens-Kristian Lütken understreger dog, at selv om kommunen forsøger at minimere konsekvenserne, vil borgerne mærke nedskæringerne.

"Det er jo ikke sådan, at vores medarbejdere bare sidder og flytter papirer i dag. Samtaler og forskellige indsatser kommer til at forsvinde. Jeg er især bekymret for de sygedagpengemodtagere med mere komplicerede forløb og for de mest udsatte ledige, hvor færre samtaler kan betyde, at vi kommer for sent ind og i værste fald taber nogle undervejs."

Hovedstaden er langt fra alene. Over hele landet melder kommunerne om færre stillinger, færre samtaler og en indsats, der skal prioriteres hårdere.

Artiklen fortsætter under kortet.

Stigende besparelser presser indsatsen fra 2027

I Aalborg Kommune lyder besparelsen i 2026 på godt 29 millioner kroner, stigende til over 70 millioner kroner i 2027. Ifølge job- og uddannelseschef Jesper Dahlgaard bliver konsekvenserne i første omgang håndteret ved at bremse op for nyansættelser og nye tilbud. Men han erkender, at næste fase bliver vanskeligere.

"På kort sigt laver vi ikke fyringsrunder, men lader stillinger stå ubesatte og ser kritisk på kommende kontrakter. Når vi rammer Budget 2027, er vi nødt til at finde langt større besparelser, og så vil det uundgåeligt få større betydning for både indsatsen og bemandingen," siger han.

Arbejdsmarkedschef i Holstebro, Søren Landkildehus, understreger, at udfordringen ikke kun handler om, hvor mange stillinger der skal spares væk, men om hvordan kommunerne vælger at håndtere reformen. 

”Tallene i sig selv skaber utryghed. Men det afgørende er, hvordan vi som kommuner griber opgaven an. Vi skal skabe ro og tryghed for medarbejderne og samtidig finde den klogeste måde at tilpasse indsatsen på. Hvis vi formår det, kan vi komme igennem forandringerne på den mindst smertefulde måde,” siger han.

Samlet set står kommunerne over for en balancegang: at udnytte reformens frihedsgrader og færre proceskrav, samtidig med at milliardbesparelserne uundgåeligt sætter spor i indsatsen.

Hvor meget der i sidste ende investeres i beskæftigelsesområdet, afhænger nu i høj grad af de lokale byrådspolitikere – og med et kommunalvalg til efteråret er det en joker, om beskæftigelse bliver prioriteret, eller om midlerne i stedet går til børne-, skole- og ældreområdet.