Bornholm, Nordfyn og Jammerbugt har haft den højeste stigning i det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger. Bornholm stiger med 2.178 kr. pr. borger.

Det er derimod Frederiksberg, Odder, der har haft de laveste stigninger. Albertslund er den eneste kommune i landet, der ikke øger deres beregnede udgiftsbehov. Det bliver formindsket med 417 kr. pr. borger.

Har en kommune et højt beregnet udgiftsniveau, så modtager den også mere i udligning, men det kan også ende med at blive dyrere. For en kommune med et beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet modtager kun 95 procent af forskellen som tilskud. Hvis forskellen eksempelvis er 100 mio. kr., modtager kommunen 95 mio. kr. Der er med andre ord ikke fuld dækning.

Udligningen mellem kommunerne tager udgangspunkt i et beregnet udgiftsbehov, altså ikke de faktiske afholdte udgifter. Det beregnede udgiftsbehov fastsættes på baggrund af kommunens aldersfordeling og socioøkonomiske sammensætning.

Udviklingen kan man se i tallene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelelse om tilskud og udligning for kommunerne, der er offentliggjort mandag aften.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det samlede kommunale udgiftsbehov er de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i alt. Det er det aldersbestemte udgiftsbehov lagt sammen med det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det er for 2025 beregnet til 480 mia. kr (P/L 2026) og er beregnet for 2026 til 490 mia. kr.

Det er den meget omstridte udligningsreform fra 2020, der styrer regler og kriterier for beregningen af det kommunale udgiftsbehov. Vi har her på NB-Økonomi intensivt dækket de åbenlyse udfordringer og ulemper, der har været med udligningen siden reformen. Det er planen at en ny udligningsreform skal træde i kraft for 2029.

LÆS OGSÅ

Ser man det beregnede udgiftsbehov pr. kommune, som en rangliste (se tabel herunder), hvor de kommuner der ligger øverst er dem med de laveste udgiftsbehov og dem der ligger i bunden er dem med de højeste beregnede udgiftsbehov, så er Gladsaxe kommune årets højdespringer. Her er man hoppet otte pladser frem fra plads 55 til plads 47. Både Glostrup og Tårnby er hoppet fire pladser frem. Det største dyk nedad listen tager Jammerbugt kommune med ni pladser ned fra plads 44 til plads 53. Frederikshavn, Bornholm og Nordfyn ryger alle fem pladser ned af listen sammenlignet med sidste år.

Det er Lolland, Ishøj og Brøndby kommuner, der har de største kommunale udgiftsbehov. I den 'sjove' ende af den skala finder man Frederiksberg, Allerød og Egedal. Her udtrykt på et kort: