Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) og finansminister Nicolai Wammen (S) i 2024 (arkivfoto).

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) og finansminister Nicolai Wammen (S) i 2024 (arkivfoto). - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

AI-strategi frigør tusindvis af årsværk i den offentlige sektor

Regeringen, KL og Danske Regioner vil med en ny AI-strategi frigøre mindst 50 millioner arbejdstimer i den offentlige sektor frem mod 2035. Udrulning af kunstig intelligens skal øge effektiviteten og mindske det administrative pres.

Udgivet: 10/06/2025

Del artiklen:

I dag udkommer den Digitale Taskforce for kunstig intelligens med et målbillede for kunstig intelligens i den offentlige sektor.

Digitaliseringsministeriet har sammen med KL og Danske Regioner offentliggjort en fælles vision for, hvordan kunstig intelligens skal implementeres i stor skala i den offentlige sektor frem mod 2035. Ambitionen er at frigøre mindst 50 millioner arbejdstimer – svarende til 30.000 årsværk – til kerneopgaver og borgernær service.

Formålet er at reducere administration og øge kvaliteten af kerneopgaver, så medarbejdere får mere tid til borgernære opgaver. Det er samtidig en reaktion på det stigende pres på arbejdskraften i velfærdssektoren.

”Der skal skabes mere tid til nærvær, omsorg og relationer. Det kræver ambitiøse mål,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage, som understreger behovet for at rykke hurtigt med effektive løsninger.

KL’s formand Martin Damm bakker op og peger på arbejdskraftudfordringen som en af de vigtigste drivkræfter:

”Kunstig intelligens skal frigive tid til det, der gør en forskel tæt på borgerne. Men vi lykkes kun, hvis vi samtidig får ryddet op i de uklare og utidssvarende juridiske rammer.”

For at nå målet skal en række eksisterende barrierer fjernes – herunder juridiske rammer, der i dag begrænser brugen af kunstig intelligens i stor skala. Taskforcen vil også understøtte udvikling og udbredelse af løsninger, der skaber bedre interaktion med borgere og virksomheder.

Arbejdet skal fortsætte frem til udgangen af 2027 og organiseres, som et fællesoffentligt initiativ mellem staten, KL og Danske Regioner.

Sidst opdateret: 10/06/2025 - 12:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]