Unge mellem 16 og 24 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse, har markant mere kontakt til hospitalet end deres jævnaldrende, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Gruppen – de såkaldte NEET-borgere (Not in Education, Employment or Training) – tegner sig ikke blot for større risiko for langtidsledighed, men nu også for højere sundhedsudgifter.

I 2023 havde 42,6 procent af NEET-gruppen kontakt med et hospital, mens det kun gjaldt 34,4 procent af de unge, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. Forskellen er mest udtalt ved indlæggelser: 8,8 procent af NEET-unge blev indlagt i 2023 – næsten tre gange så mange som de 3,1 procent blandt øvrige unge.

NEET-gruppen udgør i alt 63.400 unge, svarende til 9,6 procent af samtlige 16-24-årige. En tidligere artikel fra NB-Økonomi har dokumenteret, at knap halvdelen af disse unge også fire år senere fortsat står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Vismænd og AE-rådet har advaret om, at det kan blive dyrt for kommunerne, både socialt og økonomisk, hvis ikke flere unge får en fod indenfor.

Tallene viser desuden geografiske forskelle: I Region Midtjylland havde 39,9 procent af NEET-unge kontakt til hospitalet mod 29,5 procent af de aktive unge. Mindst forskel fandtes i Region Hovedstaden, hvor andelen var henholdsvis 40,6 og 36,2 procent. Tendensen går igen for kontakten til sundhedspersoner og forbrug af medicin – med de største forskelle i Jylland og mindst i hovedstadsområdet.

I Brøndby kommune har man med succes sænket andelen af unge uden job eller uddannelse fra 12,5 til 10,1 procent siden 2020. Borgmester Maja Højgaard (S) tilskriver forbedringen en netværksbaseret tilgang og øget individuelt fokus: "Det er ikke altid størrelsen på budgettet, men mere hvilke arbejdsmetoder og faglighed, man giver plads til."

Danmarks Statistik peger også på, at sundhedsforbruget blandt NEET-unge hænger tæt sammen med lavere uddannelsesniveau og sociale udfordringer – og dermed kommunernes udgiftsbehov.