Kommunernes aftalte anlægsudgifter bliver med økonomiaftalen for 2026 forhøjet til 22,3 milliarder kroner.

"Det betyder at man kan investere i omegnen af fem milliarder kroner i vores folkeskoler, til faglokaler og nedslidte toiletter; noget af det, som rigtig mange børn og forældre oplever i deres dagligdag," siger finansminister Nikolaj Wammen (S) på tirsdagens doorstep i Finansministeriet.

Efter en række år med et lavt udgiftsniveau på anlæg, er rammen forhøjet til niveauet i 2022. I sidste års aftale blev der afsat 20,3 milliarder kroner, hvilket svarer til 20,7 milliarder kroner i nutidskroner.

Vil styrke kystbeskyttelse

Op til økonomiforhandlingerne ytrede KL ønske om, at klimatilpasning kunne undtages for anlægsloftet. Som reglerne er i dag tæller lokal klimasikring som diger og skybrudsprojekter med under anlægsrammen - også selvom andre end kommunerne selv er med til at betale gildet.

Med økonomiaftalen ændrer regeringen ikke på klimatilpasningsprojekters status, men i aftalens tekstafsnit bliver det slået fast, at "regeringen og KL er enige om, at der fortsat er behov for at styrke klimatilpasningsindsatsen for at forebygge de betydelige skadesomkostninger, som stormfloder forventes at medføre i dag og i fremtiden"

KL noterer sig, at regeringen som led i Klimatilpasningsplan 2 vil se "på konkrete finansieringsmekanismer, der kan styrke kystbeskyttelsen lokalt, ligesom der vil blive set på muligheden for at forenkle og præcisere reglerne for fastlæggelse af bidragsfordelingen i forhold til finansiering af kystbeskyttelsesprojekter".

Forsyningsselskaber i specielt de større byer har været frustrerede over, at Miljøministeriets krav til beregninger af samfundsøkonomien forhindrer dem i at sikre mod skybrud. Reglerne, som blev evalueret tidligere på foråret, begrænser kommunerne til at sikre mod ti-årshændelser. Det ændres der heller ikke på med økonomiaftalen i første omgang, men regeringen og KL forpligter sig til bygge videre på evalueringen af de udskældte regler fra Serviceniveaubekendtgørelsen.

"På baggrund af evalueringen vil regeringen fortsætte dialogen med branchen og bl.a. igangsætte en øget vejledningsindsats omkring skybrudsreglerne," står der i aftaleteksten.

KL: Vi havde behov for et løft - det har vi fået

Forud for forhandlingerne af økonomiaftalen kaldte Kommunernes Landsforening på netop en højere anlægsramme til at kunne imødekomme både ændringer i demografien og vedligehold af de kommunale bygninger samt det stadig mere presserende behov for klimatilpasningsprojekter.

"Vi har haft et efterslæb. Der har været høj inflation og vi har skullet holde igen med investeringer i bygninger; børnehaver, skoler osv. Der havde vi behov for et løft, og det har vi fået. Vi løfter med 2 milliarder, og vi kan bruge mere til næste år. Det er vi rigtig glade for, fordi det er jo også den oplevede velfærd," siger KL-formand Martin Damm.

KL finder det "positivt, at regeringen anerkender behovet for bedre finansieringsmekanismer til kystsikring", lyder det i en skriftlig kommentar fra klimadirektør Stine Johansen.

"Der er et stort behov for, at kommunerne får flere og mere fleksible værktøjer til at finansiere klimatilpasning, så vi ser frem til at følge det videre arbejde tæt," siger hun.