En udmelding fra Danske Regioner til pressen får indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til at reagere.

”Jeg er meget forundret over Danske Regioners udmeldinger i pressen. Dels fordi vi sidder midt i fortrolige forhandlinger, som vi hver især plejer at respektere spillereglerne for. Dels fordi det ganske enkelt er forkert, hvad der fremgår af deres pressemeddelelse,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til NB-Kommune.

Parterne er midt i forhandlinger om økonomien i sundhedsreformen.

Regeringen har ambitioner med sundhedsreformen, regionerne vil have penge nok til at levere på ambitionerne, og kommunerne vil sikre sig, at de ikke skal afgive flere penge til regionerne, end hvad de bruger på sundhedsopgaverne i dag. Det er sagen i sin kerne.

Der er blevet forhandlet om økonomien i sundhedsreformen siden påske, og lige nu foregår forhandlingerne parallelt med de samlede økonomiaftaler for kommunerne og regionerne, som er sat til at blive afsluttet i slutningen af næste uge. Det spidser til.

I går gik Danske Regioner ud med en pressemeddelelse, hvori man skriver, at "økonomien til at levere på sundhedsreformen er skrumpet med over en milliard. Skønnet er nu på 4,2 mia. kr. mod det tidligere skøn på knap 5,3 mia. kr."

Sophie Løhde betoner, at når der flyttes opgaver, så flyttes den tilsvarende økonomi, der bliver brugt på opgaverne i dag:

”Med sundhedsreformen styrker vi sundhedsvæsenet med en betydelig reformøkonomi. Når man flytter opgaver som eksempelvis patientrettet forebyggelse, så flytter man hverken mere eller mindre end det, der bliver brugt på opgaverne i dag. Det følger af de helt almindelige regneprincipper i det offentlige. Og vi har derudover valgt at investere en betydelig reformøkonomi i at løfte sundhedstilbuddene, kvaliteten og patienternes rettigheder,” siger hun.

Regnestykket fra Danske Regioner

Danske Regioner forholder sig til to økonomiskøn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra begyndelsen af forhandlinger og et nyligt skøn over økonomien bag opgaveflytningen (se tabellen nedenfor).

I det første skøn anslås den økonomi, der skal flytte med sundhedsopgaverne fra kommunerne til regionerne, at beløbe sig til 5, 3 milliarder kroner. I det andet skøn anslås "flytte-økonomien" til 4,2 milliarder kroner.

"Kvaliteten skal med andre ord løftes fra et lavere økonomisk niveau, end vi regnede med. Vi kan få meget svært ved at levere det store løft i behandlingen, som regeringen har stillet mennesker med diabetes, KOL, hjerteproblemer, gigt og mange andre sygdomme i udsigt", sagde næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl, i går.

I dag har Danske Regioner ikke nogen kommentarer til ministerens udmelding.

"Det begynder at nærme sig virkeligheden"

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, ser - modsat Danske Regioner - positivt på, at den økonomi, der skal flyttes fra kommuner til regioner, er blevet mindre i det seneste skøn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Han fortæller til NB-Ældre, at der generelt er stor bekymring i kommunerne over, hvordan regnestykket ender – og hvilke økonomiske konsekvenser det kan få for dem.

"Jeg er glad for, at der kommer skred i det regnestykke, og jeg ser gerne, at det fortsætter, fordi jeg er bekymret for, at det vil medføre betydelige besparelser – for eksempel på ældreområdet – i mange kommuner," siger Jakob Bigum Lundberg, som også er ældredirektør i Næstved Kommune. Han fortsætter:

"I Næstved Kommune har vi aldrig kunnet genkende de fem milliarder kroner – vores andel af dem – når vi kigger på de udgifter, vi har til de opgaver, vi skal aflevere til regionerne," siger Jakob Bigum Lundberg og forklarer, at Næstved kun bruger omkring halvdelen af det beløb, regeringen tidligere har anslået som kommunens andel af de fem milliarder kroner," siger han og fortsætter:

"Så at der nu begynder at komme lidt bevægelse ind i det regnestykke dér – det synes vi da begynder at nærme sig virkeligheden."

Selv om skønnet, som er blevet nedjusteret med 1,1 milliard kroner, ifølge formanden for Kommunale Velfærdschefer ikke er nok, kan han ikke sige, hvor langt beløbet yderligere skal ned.

"Jeg kan bare sige, at vi skal ned på halvdelen, hvis vi skal se det med Næstved-briller – men jeg kan ikke sige det for alle kommuner. Men hvis vi ender med at skulle aflevere flere penge, end det vi har udgifter for i dag, så er den umiddelbare konsekvens, at vi skal finde tilsvarende besparelser for eksempel på ældreområdet. Så vil det betyde serviceforringelser for vores borgere," siger Jakob Bigum Lundberg.