Danske Regioner går til økonomiforhandlingerne med krav om at videreføre det økonomiske niveau fra de to foregående år. Pengene skal bruges på medicin, uddannelse, cybersikkerhed og nedslidte bygninger, siger formand Anders Kühnau (S).

Når Danske Regioner i disse dage forhandler økonomi med regeringen, er målet klart: En økonomisk ramme svarende til den, regionerne fik sidste år – et løft på ca. to milliarder kroner.

"Vi går efter at få en ramme, der svarer til den, vi fik sidste år – og faktisk også året før. Når vi beder om det samme, er det fordi, vi står med præcis de samme udfordringer," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), til NB-Økonomi.

Medicinpriser og uddannelse tårner sig op

Ifølge Anders Kühnau er særligt udgifter til medicin og uddannelse af sundhedspersonale områder, hvor presset er konstant stigende.

"Medicinpriserne stiger i et betydeligt omfang, og vi skal uddanne mange flere læger og sygeplejersker i de kommende år. Det koster mange penge," fastslår han.

Han understreger samtidig, at borgerne med rette forventer adgang til nye behandlinger og teknologier.

"Vi får hele tiden nye behandlinger, som danskerne gerne vil have – og som de berettiget kan forvente at få i et land som Danmark."

Investering i cybersikkerhed og beredskab

Et andet punkt på regionernes ønskeliste er penge til et bedre beredskab – ikke mindst på it- og cybersikkerhedsområdet.

"Der er stigende trusler mod Danmark, og vi har brug for at investere massivt i cybersikkerhed. Det gælder især sundhedsområdet, men skal ses i sammenhæng med det generelle beredskab," siger Anders Kühnau.

Danske Regioner kræver nye midler i de kommende økonomiforhandlinger for at styrke sundhedsvæsenets beredskab mod pandemier, cyberangreb og forsyningskriser. Covid-19 har ifølge formand Anders Kühnau (S) tydeliggjort behovet for nationale lagre, dansk produktion af kritiske lægemidler og investeringer i digital sikkerhed. "Det er en samfundsopgave at gøre sundhedsvæsenet mere robust," siger han.

Særligt it-sikkerheden bekymrer, efter Center for Cybersikkerhed har hævet trusselsniveauet. Regionerne mener ikke, de kan løfte opgaven alene og efterlyser nationale investeringer.

"Når kriserne kommer, er sundhedsvæsenet helt centralt. Men det kræver politisk vilje og investeringer at sikre, at vi er klar," lyder meldingen fra Anders Kühnau forud for forhandlingerne med regeringen.

Nedslidte bygninger kræver anlægsinvesteringer

Regionerne går også efter en anlægsramme på niveau med tidligere år. Behovet skyldes ifølge Kühnau en stor vedligeholdelsesefterslæb.

"Vi har temmelig mange sygehusbyggerier og andre bygninger, som er i dårlig stand og faktisk forfalder. Hvis vi ikke investerer i de kommende år, går det galt. Derfor har vi brug for en anlægsramme, der matcher det niveau, vi har set i de seneste aftaler," siger han.

Uenighed om milliardflytning truer økonomiaftalen

Regeringen forsøger at lande en aftale om flytning af sundhedsopgaver mellem kommuner og regioner for op mod fem milliarder kroner. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bekræfter, at forhandlingerne er i gang, og at det haster med at finde en løsning, som begge parter kan se sig selv i. Finansieringen skal baseres på reelle udgifter, men KL og Danske Regioner har forskellige vurderinger af, hvad der skal flyttes – og til hvilken pris.

Ifølge KL-formand Martin Damm (V) risikerer uenigheder om snitflader og finansiering at vælte hele økonomiaftalen, mens regionsformand Anders Kühnau (S) advarer om, at ambitionsniveauet for sundhedsreformen afhænger direkte af, hvor mange penge der følger med opgaverne:

"Hvis beløbet bliver lavt, så er det ikke det samme ambitionsniveau med den her sundhedsreform, som det vi ellers har kigget ind i. Så vi går efter, at det er et betydeligt beløb, der flyttes, fordi vi har et højt ambitionsniveau i forhold til sundhedsreformen,” siger Anders Kühnau.