Langtidsledigheden stiger - kun få kommuner går uden om
For andet år i træk stiger andelen af langtidsledige på landsplan. Det samme gør sig gældende for næsten alle landets kommuner. Se tallene for din kommune her.
Udgivet: 07/04/2025
Det kan så småt anes revner i det fundament, der de seneste år har betydet stabilitet og fest på beskæftigelsesfronten. Rekordlav ledighed, både på den korte og lange bane, har været reglen fremfor undtagelsen - men nu stiger antallet af langtidsledige for andet år i træk.
På landsplan er antallet af langtidsledige fuldtidspersoner steget med mere end 4.000 personer fra rekordlave 12.000 i 2023 - til 16.000 personer i starten af 2025. Samtidig er andelen af ledige, der er langtidsledige, steget fra 11,8 til 14,7 i samme periode. Det viser tal fra Jobindsats, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Udgifterne til langtidsledige er en væsentlig større belastning for de kommunale pengekasser end de korttidsledige. Årsagen er, at statens refusion af udgifterne gradvist nedtrappes henover de 52 uger det tager, før en ledig slår ud i statistikken som værende langtidsledig. I starten modtager en given kommune 80 procent af udgifterne i refusion, hvorefter tallet falder til 20 procent når en borger har været væk fra arbejdsmarkedet i et år.
Selvom antallet af langtidsledige dog stiger, så er andelen af langtidsledige som procent af den totale arbejdsstyrke stadig uændret ifølge de seneste tal. En af årsagerne kan være bidrag fra udenlandsk arbejdskraft, der fortsat udvider arbejdstyrken.
Stigning i 86 ud af 98 kommuner
Det har altså store konsekvenser for den kommunale økonomi, når flere langtidsledige skal forbi det lokale jobcenter end tidligere. Det er kun i ganske få kommuner, mere præcist 12, at andelen af langtidsledige blandt de ledige fortsat er på vej nedad. Det er særligt i Dragør, Tårnby og Kalundborg, hvor andelen af langtidsledige fortsat falder. I de resterende 86 kommuner stiger andelen.
I kommuner som Thisted, Odder, Furesø, Guldborgsund, Morsø og Tønder, er andelen steget med mere end otte procentpoint.
I Middelfart Kommune er stigning på lidt over seks procentpoint, men her påpeger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S), at kommunen i forvejen lå lavt, og at der derfor stadig er et godt stykke op til landsgennemsnittet:
"Generelt har vi oplevet en lille afmatning på det lokale arbejdsmarked, med aftagende efterspørgsel efter arbejdskraft. Dette omsætter sig i lidt længere ledighedsperioder for nogle ledige. Vi har i det sidste års tid set en stigning andel +50-årige ledige, som er en gruppe, der ofte oplever at være ledige lidt længere end andre ledige."
Men selvom Middelfart altså stadig ligger under landsgennemsnittet, så er stigning noget der skal være fokus på, siger borgmesteren.
"Jobindsatsen i kommunen har fokus på stigningen i langtidsledigheden og laver en mere håndholdt indsats for borgere, som er ramt heraf." I kortet herunder er både langtidsledige kontanthjælps-og dagpengemodtagere medregnet.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Vestjyderne indtager (også) denne beskæftigelsesførsteplads
Ser man på andelen af langtidsledige i januar 2025, så tegner der sig et velkendt billede i beskæftigelsessammenhæng. Her er det i særdeleshed de vestjyske kommuner der har en lav andel af langtidsledige. Flere steder i det vestjyske er andelen af langtidsledige under 10 procent af det samlede antal ledige.
Omvendt står det til i hovedstadsområdet og i det nordsjællandske, hvor de højeste andele af langtidsledige skal findes. Her er andelen flere steder over 20 procent.
Sidst opdateret: 08/04/2025 - 06:58









































