Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kan nu fremlægge nye tal, der viser både fremskridt og udfordringer i kommunernes beskæftigelsesindsats.

Ifølge en orientering til Folketingets Beskæftigelsesudvalg er antallet af kommuner, som fejler i den tidlige indsats faldet – men samtidig er 19 kommuner nu omfattet af skærpet tilsyn.

Opfølgningen for andet halvår af 2024 viser, at andelen af borgere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud efter seks måneder, er faldet fra 39,8 procent i juli til 30,9 procent i december. Dermed har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) kun kontaktet 52 kommuner – mod 70 i forrige opgørelse.

"Tallene vurderes at være et udtryk for, at kommunerne stadig er ved at omstille indsatsen mod virksomhedsrettet aktivering, efter at øvrig vejledning og opkvalificering udgik som ret- og pligtilbud for de fleste målgrupper med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra 2022," skriver ministeren i orienteringen.

Samtidig fremgår det, at alle a-kasser har levet op til lovkravet om samtaler i de første tre måneder, efter at de overtog ansvaret for nyledige dagpengemodtagere fra 1. januar 2024.

Særligt fokus på 19 kommuner

Trods fremgangen i den tidlige indsats er 17 kommuner nu omfattet af den indledende fase af skærpet tilsyn, fordi de ikke lever op til resultat- og fokusmål for indsatsen over for langvarige ydelsesmodtagere. To kommuner fortsætter desuden i tilsynet fra året før, selvom de har styrket indsatsen.

"STAR er i dialog med de berørte kommuner og tilbyder faglig støtte, hvor der er behov," oplyser ministeren.

Det skærpede tilsyn blev indført med beskæftigelsesaftalen fra 2018 og skal sikre, at kommunerne leverer en aktiv indsats over for borgere, der i længere tid modtager offentlig forsørgelse. Med den kommende reform lægges der dog op til, at tilsynet afskaffes og erstattes af en ny resultatbaseret opfølgning, hvor fokus flyttes fra proceskrav til reelle resultater.

Ministerens orientering indeholder en oversigt over de kommuner, der ikke opfyldte kravene i 2. halvår 2024, samt status på resultatmål og skærpet tilsyn.

Vanskeligt at opfylde kravene

Siden anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra 2023, hvor det blev besluttet, at tæller øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere med som ret- og pligt-tilbud, har det mildt sagt været vanskeligt for kommunerne at leve op til kravene.

Fjernelsen af øvrig vejledning og opkvalificering som ret- og pligt-tilbud er blevet sammenlignet med med britisk fodbolds berygtede kick-and-rush stil.

"Man lægger op til, at bolden bare losses frem i håbet om, at borgerne nok skal komme i arbejde, hvis de kommer direkte i en virksomhedsrettet indsats. Det vi i virkeligheden har forfinet gennem årene, er at spille bolden frem i banen, så vi med større sandsynlighed når frem til målet," sagde Jens Folman, Job- og socialchef i Solrød Kommune, til NB-Beskæftigelse i januar.

Dengang medgav Ane Halsboe-Jørgensen da også, at det en væsentlig årsag til, at så mange kommuner har vanskeligt ved at leve op til kravene.

"Jeg er opmærksom på, at siden øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere har kunnet tælle med som ret- og pligt-tilbud i den tidlige indsats, har kommunerne haft sværere ved at opfylde kravene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."

Med den kommende beskæftigelsesreform lægges der op til at afskaffe skærpet tilsyn og indføre en ny resultatbaseret opfølgning. Intentionen hermed er at sikre et større fokus på at skabe resultater frem for at opfylde proceskrav.

I tabellen ses de 17 kommuner, der nu omfattet af den indledende fase af skærpet tilsyn.