21 stemte for og 10 imod, da det mandag aften skulle besluttes på byrådsmødet i Randers, om man ville takke ja til en lånedispensation, kommunen er blevet stillet til rådighed af Indenrigsministeriet til at dække kommunens udgifter fra jordskreddet ved Nordic Waste, der indtil videre løber op i 290 millioner kroner.

Borgmester Torben Hansen (S) regner dog ikke med, at kommunen kommer til at stå alene med den fremtidige regning.

"Jeg vil meget kraftig understrege, at lånet skal betragtes som en mellemfinansiering frem til tidspunktet, hvor der er en endelig afklaring på spørgsmålet om forurenerens betalingsevne eller andre muligheder for finansiering af udgifterne," siger han på byrådsmødet.

De andre muligheder, borgmesteren henviser til er, ifølge ham selv, at regeringen står ved deres løfte om, at Randers Kommune ikke skal stå alene og derfor lægger ud for kommunens kasseforbrug, hvis forureneren undgår et ansvar for regningen.

De øvrige regeringspartier, der er repræsenteret i byrådet, stemte også for at udnytte muligheden for at låne pengene.

Moderaternes Jens Peter Hansen understregede, at det er vigtigt at bevare relationen til regeringens pengekasse i sagen ved at tage lånet, fordi det kan komme kommunen til gode på et senere tidspunkt.

"Regeringen vil til enhver tid, når vi tager imod lånet, og på et eller andet tidspunkt når fornuften og anstændigheden trænger ind, og de tager ansvar for, hvad der bliver sagt, kunne beslutte, at lånet skal være rente- og afdragsfrit."

I Venstre ser viceborgmester Claus Berggren ingen alternativer til lånet, og derfor stemmer han og partifællerne "modvilligt for," siger han, da han kortvarigt tager ordet på byrådsmødet.

Sådan fungerer låneordningen

Borgmesteren understregede ved indledningen af dagsordenspunktet, at der af hensyn til kommunens likviditet er brug for at udnytte lånedispensationen. Det var flere partier uenige i. Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og tre lokallister stemte imod.

Lånedispensationen giver Randers Kommune mulighed for at låne i alt 375 millioner, men i første omgang takker Randers kun ja til at låne 290,6 millioner til at dække udgifterne fra 2023 og 2024. Derudover betaler staten 192 millioner, og Favrskov Kommune betaler 1,6 millioner.

Lånet, der skal dække kæmperegningen fra jordskreddet, skal afdrages over 30 år, hvor de første fem år er afdragsfrie.

Kommunen estimerede sidste år, at det ville koste 15,5 millioner om året at afdrage lånet, men siden er regningen vokset fra 270 til 290 millioner, og derfor er lånebeløbet også blevet tilsvarende større.

Ifølge borgmesteren udnytter man ikke hele lånedispensationen med det samme, fordi der endnu ikke er overblik over udgifterne for 2025 og 2026.

"Det er lige til Luksusfælden"

Hos modstanderne af lånet frygter man, at det vil gå udover velfærden, og den vil Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten ikke ofre.

"Hvis vi kan få en garanti på, at det ikke går udover velfærden, kunne vi godt være med på noget, men det er der ingen udsigt til," siger han.

Fra en anden lokalliste, Østbroen, forslås det, at kommunen sælger ud af aktiebeholdningen på omkring 550 millioner for ikke at gældsætte fremtidens byråd.

"Vi siger klart nej til mere gældsætning, vi har problemer nok i forvejen. Det er for os lige til Luksusfælden," siger Erik Bo Andersen.