Det er nu over to år siden, at SVM-regeringen fremlagde sine planer for en reform af beskæftigelsesområdet. Det skriver NB-Beskæftigelse i en længere artikel.

Men reformen er også en spareøvelse. Regeringen har nemlig sat som mål, at der skal findes årlige besparelser på tre milliarder kroner senest i 2030.

Faktisk er det knap en fjerdedel af, hvad den samlede beskæftigelsesindsats koster i dag. NB-Beskæftigelse giver et overblik over, hvad udgifterne går til.

Og der er så store forandringer på vej, at Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) selv omtaler den kommende reform som et regimeskifte. Hun lover et opgør med den statslige styringsmodel, der fjerner ressourcer fra kommunernes kerneopgave. I stedet skal de i højere grad måles på resultater.

Besparelser på beskæftigelsesindsatsen siden 2018

De samlede offentlige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats udgjorde i 2023, der er det senest opgjorte regnskabsår, 11,7 milliarder kroner.

Heraf udgjorde driften af jobcentrene 5,8 milliarder kroner.

Siden 2018 er udgifterne til den samlede beskæftigelsesindsats faldet med 3,6 milliarder kroner.

Over en kvart million borgere afsluttede et ydelsesforløb i 2023, og knap halvdelen opnåede varig beskæftigelse.

Det viser en række svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

(Artikel fortsætter under tabel.)

Der er i alt 14.000 beskæftigede på landets jobcentre, og det tal har ligget stabilt de seneste 10 år, viser en oversigt.

De har ansvaret for de godt 300.000 helårspersoner, som nedenstående tabel viser

Antallet af fuldtidsbeskæftigede omfatter samtlige beskæftigede i jobcentrene og dermed også ansatte, der ikke har borgerkontakt.

(Landkort ses i bunden af artikel.)

Udgifterne pr. fuldtidsperson udgjorde samme år 36.477 kroner i gennemsnit på landsplan.

På danmarkskortet kan du se, om din kommune ligger over eller under gennemsnittet.

(Artiklen fortsætter under kort.)

I 2023 var der på landsplan i alt 1,1 millioner afsluttede ydelsesforløb med 53 procent i efterfølgende beskæftigelse, hvis man ser på status tre måneder efter afslutningen af ydelsesforløbet.

Det skal bemærkes, at afsluttede ydelsesforløb ikke nødvendigvis repræsenterer unikke personer. En person kan tælle flere gange, hvis vedkommende skifter ydelse i løbet af året.

I langt de fleste kommuner skal reduktionen i udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats de seneste fire år formentlig findes i besparelserne på 1,1 milliarder kroner til tidlig pension, populært kaldet Arne-pension.

Derudover er uddannelse og anden aktivering for forsikrede ledige blevet politisk reduceret med to tredjedele.

På nedenstående kort vises desuden hver kommunes andel i efterfølgende beskæftigelse tre måneder efter afsluttet ydelsesforløb.