Finansmister Nicolai Wammen (S) rettede i dag en klar kritik mod KL for sommerens kaotiske forløb i forbindelse med årets økonomiaftale. Ministeren udtrykte meget klart sin frustration over, at regeringen gav kommunerne den bedste aftale i 15 år, og at KL derefter ikke kunne sikre opbakning hos kommunerne.

Finansministeren oplevede tværtimod, at en række kommuner rettede så kraftig en kritik mod aftalen, at regeringen måtte ud med et ekstra finanseringstilskud på 1,8 milliard kroner.

"Hvordan sikrer du og KL, at kommunerne lever op til sin del af aftalen. At når man laver den bedste økonomiaftale i 15 år, og det bliver anerkendt af KL, når vi står udenfor glasdøren inde i Finansministeriet, at man så ikke kommer i situation, hvor individuelle kommuner så siger, at der så lige er det her lille hjørne af aftalen, som trækker i den forkerte retning for os," lød et meget direkte spørgsmål fra Wammen til KLs formand Martin Damm (V) fra scenen til årets KØF (Kommunaløkonomisk Forum) torsdag.

Herefter kom der et svar fra Martin Damm, hvor det var bemærkelsesværdigt, at han ikke omtalte den sag, som ledte frem til den massive kritik af økonomiaftalen, og som endte med de 1,8 milliard i ekstraordinært finansieringstilskud fra regeringen.

Den massive kritik skyldtes ud over kaos med gundskylden især to ekstraordinært store reguleringer i balancetilskuddet på grund af statslige refusioner til dyre enkeltesager og selvbudgetteringsgevinster. De to reguleringer udhulede aftalen for de mange kommuner, som er nødt til at styre deres forbrug efter årets finansering.

Begge reguleringer var helt efter bogen, det var blot usædvanligt, at to så store bevægelser ramte i samme år, og at en stor del af kommunerne ikke som normalt havde en modsvarende indtægt eller mindre udgift på grund af de forhold, som udløste det lavere balancetilskud.

Sagen om balancetilskuddet skabte store problemer internt i KL, hvor både bestyrelsesmedlemmer, borgmestre og økonomichefer kritiserede KL for ikke i tide og klart nok at have gjort opmærksomme på konsekvensen af de store reguleringer af balancetilskuddet. KL valgte at nedsætte en række studiegrupper med borgmestrene, som har været så succesfulde, at kritikken stort set er forstummet.

"I det øjeblik vi laver en aftale, så har vi ikke set effekten af tilskuds- og udligningssystemet, vi har heller ikke set effekten af, at man pludseligt i Skat opdaterer ejendomsskattevurderingerne, og at det så ikke engang indgår i udligningssystemet, så skubber det jo hele aftalen ud af kurs," lød det fra KL-formanden.

Finansminister kendte ikke den præcise effekt af reguleringen i balancetilskud

NB-Økonomi spurgte efterfølgende finansministeren, om han ved pressemødet efter indgåelsen af økonomiaftalen vidste, at reguleringen af balancetilskuddet ville få så store konsekvenser for så mange kommuner.

"Jeg tror ikke, at der var nogen af os, der var opmærksomme på, præcist hvordan det ville indvirke på alle kommuner på det tidspunkt. Jeg må så sige, at vi fik håndteret den udfordring, der opstod på en måde, som jeg også mener, at kommunerne har kvitteret for," lyder svaret fra finansministeren.

På spørgsmålet om ministeren er skuffet over, at KL ikke fortalte regeringen om det forhold, at de i øvrigt helt korrekte justeringer af balancetilskuddet gav problemer i mange kommuner, lyder svaret:

"Jeg ser frem, jeg er ikke skuffet. Jeg siger bare, at det er vigtigt, at man husker at fortælle, at det var den bedste økonomiaftale i 15 år, og det er også et ansvar for KL at få det gode budskab ud. Jeg er samtidig også meget klar i mælet på, at jeg godt ved, at det ikke løser alle problemer for alle kommuner, men det var et vigtigt skridt i den rigtige retning."

Både Martin Damm og finansministeren fremhævede vigtigheden af, at KL og regeringen her i foråret sætter sig sammen for at finde en løsning på de problemer, som sidste år kom til i en vis grad at skygge for, at kommunerne fik en historisk god økonomiaftale.

"Vi vil jo hellere være et sted, hvor der er stabile rammer om kommunerne og så få løst af nogle af de problemer, der er med det økonomiske skøn [for de kommunale skatteindtægter red.] og så videre med selvbudgettering - for så kan en god aftale jo blive omsat til noget, der er godt, og ikke blive skubbet ud af kurs og går ind og rykker ved aftalesystemet," lød det fra KL-formanden, som allerede inden KØF i NB-Økonomi havde udtrykt ambitionen om at få en aftale med regeringen om problemerne med finansieringssystemet inden økonomiforhandlingerne går igang. En ambition finansministeren støtter.

"Vi lavet et forløb [med KL red.] omkring nogle af de problemstillinger, som opstod sidste år, og se om vi ikke kan få dem løst inden vi sætter os til forhandlingsbordet [ved økonomiforhandlingerne i maj-juni]. Og det tror jeg der er en god mulighed for," siger Nicolai Wammen.

En af de store knaster er, hvad man skal gøre ved det ekstraordinære finanseringstilskud i 2025 på 1,8 milliard kroner. Hvis det ikke gentages, så vil der opstår nye problemer i de kommuner, hvor balancetilskuddet skabte store problemer i 2025. Men det vil finansministeren ikke kommentere på nu.

"Jeg kommer ikke til at stå her og forhandle kommuneaftale på KØF," lød et ofte brugt og nok meget klogt svar.