I over halvdelen af landets kommuner falder den disponible realindkomst. Og det er er på trods af, at udviklingen på landsplan ellers er positiv. Udviklingen er i stor grad båret af en vækst i formueindkomsterne, renter og aktieafkast, hvilket ikke direkte påvirker indtægterne i kommunekassen.

Men selvom udviklingen ikke har økonomiske konsekvenser for kommunerne lige her og nu, er der ifølge to borgmestre tale om længerevarende tendens, der sammen med det nuværende udligningssystem trækker Danmark skævt:

"Vi kan jo godt se, at udviklingen er større nogen steder end andre. Og selvom vi i nogle år har haft en måske fornuftig stigning, så er der nogen kommuner, hvor indtægter stiger voldsomt meget, og dermed bliver afstanden mellem kommunerne bare større og støre" siger Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune.

En del af et større billede

I netop Jammerbugt Kommune er indkomsterne faldet. Her med 1,8 pct. Altså et godt stykke under udviklingen på landsplan, der er en fremgang på 1,1 pct.

Her konstaterer borgmesteren en mindre fremgang i de penge, der faktisk havner i kommunekassen, men han genkender udviklingen, hvor enkelte kommuner har oplevet meget kraftig fremgang i indtægterne de seneste år.

"Det påvirker selvfølgelig vores evner til at levere en nogenlunde ens service på tværs af kommunerne. Borgerne kan jo godt se at der er forskel på tværs af kommunerne. Vi har puljen til vanskeligt stillede kommuner, som vi også søger, så afstandene er jo allerede store."

En af de andre kommuner, der ifølge CEPOS' beregninger har set en nedgang i den disponible realindkomst, er Hedensted Kommune. Her er indkomsterne faldet med 1,7 pct. fra 2022 til 2023.

Også her har man på det seneste oplevet en mindre stigning i borgernes beskatningsgrundlag, siger borgmester i Hedensted Kommune, Ole Vind (V). Derfor er han da også en smule overrasket over udviklingen i disponibel realindkomst, der dækker over en del flere indtægtskilder, end skattegrundlaget gør:

"Vi er egentlig en vækstkommune. Vi oplever, at borgere med større indkomster flytter til kommunen. Vi har set en mindre udvikling i 85+ årige, end vores prognoser oprindeligt forudså. Så vi har samlet set en positiv udvikling i de penge, vi skal drive kommunen for."

Indtægterne vokser og koncentrerer sig i Nordsjælland

Begge borgmestre konstaterer altså, at deres borgere hver især bidrager med lidt mere til kommunekassen end før. Men samtidig betyder udviklingen i formueindkomster, renter og aktieafkast, at deres borgerne har mindre til sig selv samlet set. Ifølge borgmestrene er den udvikling en del af en større tendens.

"Jeg forestiller mig, at det også er et spørgsmål om udviklingen i aktieindkomster og udbytte, og der er vi som jysk produktionskommune ikke ligefrem danmarksmestre. Det taler ind i den udvikling, hvor store indkomster og store overskud er koncentreret meget få steder i landet" siger Ole Vind. Den udlægning tilslutter Mogens Gade sig:

"Det fortæller måske også noget om, hvilke slags virksomheder der ligger hvor. Vi er en del af produktionsdanmark, og vi er med til at holde gang i Danmark. Vi bidrager til eksporten, og vi bidrager med arbejdspladser. Alligevel er det som regel os med længst mellem husene, der ender med at tabe i udligningen af selskabsskatten."

Begge borgmestre er derfor enige om, at udligningen af eksempelvis selskabsskat bør være på politikernes spiseseddel, når der næste gang skal laves en udligningsreform.

"Den måde, vi har erhvervsbeskatning på i dag, er skævvridende. De 50 pct. udligning skaber nogle underlige incitamenter, og store overskud fra få virksomheder i få kommuner betyder, at rigtig mange kommuner taber på den konto", siger Ole Vive.

"Vi er nogen, der har prøvet bringe der her på banen i mange år. Men i en udligningsreform bliver der givet og taget. Så må vi se, hvad der kommer med, og hvad der ikke kommer med. Så længe vi kommer nærmere et nogenlunde udgangspunkt for at levere service", lyder det fra Mogens Gade.