Med finansloven for 2025 etableres en fireårig forsøgsordning med skolemad, hvor der skal tages hensyn til kostrådene, og ordningen skal også tage højde for geografi, socioøkonomi og lokale forhold.

Derudover skal ordningen "tilvejebringe et videns- og erfaringsgrundlag" og der skal være en "ekstern effektevaluering".

Alt sammen noget, der rimer på statslige og måske endda kommunale administrative medarbejdere. Det har ellers været SVM-regeringens ambition at nedbringe antallet af statslige opgaver, der har med administration at gøre, og kommunerne er allerede pålagt at fjerne én milliard kroner i unødig administration og bureaukrati. Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger dog - hvad der også står i finanslovsaftalen - at der ikke må komme for meget bureaukrati med ordningen.

"Det fremgår af den aftale, vi har lavet, at bureaukrati skal være en så lille del som overhovedet muligt i forhold til de penge, vi bruger på at lave forsøg med mad til børn. Det handler først og fremmest om, at der kommer mad ud til børnene," siger Nicolai Wammen til NB-Økonomi til et doorstep i Finansministeriet fredag.

Aftalepartierne har ikke samtidig aftalt, at nye administrative medarbejdere, der skal holde øje med skoiemadsordningen, skal opvejes af færre administrative på andre områder.

Wammen anerkender da også, at der vil skabes bureaukrati med ordningen.

"Der skal være en form for evaluering af det, fordi det er et forsøg, hvor vi skal se på erfaringerne med det, vi har gjort. Men der er ingen af os her, der er gået ind i aftalen med intentionen om, at bureaukratiet skal fylde mere end absolut nødvendigt," siger han.

Mange bække små

Udfordringen for regeringen er, at det er sådan, bureaukrati løbende opstår. Man har gode politiske intentioner - her skolemad - men samtidig listes der ny bureaukrati med ind, som man ikke har et overblik over, så længe der bare står i aftalen, at administrative byrder skal "begrænses mest muligt og under hensyntagen til, at der kan opnås afløb for midlerne." Det hober sig op, så det ender med, at mange bække små gør en stor å.

Kommunernes Landsforening (KL) opgjorde den type love for cirka et år siden, hvor der i aftalerne om nye love kommer lidt bureaukrati med hist og her. På blot fem år havde de love tilsammen skabt administrative opgaver i staten for to milliarder kroner.

"Det er som om, at der er en automat, hvor man bare kan hive penge i til administration, når det kommer til staten," sagde KL-formand Martin Damm (V) i et interview med NB-Økonomi dengang.

Opfordringen til regeringen fra KL var, at man systematisk begynder at holde øje med den slags, fordi det er svært at få et overblik over, når administrationen på den måde listes ind lidt ad gangen hist og her.