Kommunernes Landsforening (KL) vil gerne trække borgmestrene og kommunerne tættere på aftaleprocessen forud for økonomiforhandlingerne.

Det skyldes, at mange kommuner og borgmestre trods en gunstig økonomiaftale for 2025 oplevede store udfordringer efterfølgende, blandt andet på grund af en reduktion i balancetilskuddet, som sænkede kommunernes finansiering. En udfordring der fik borgmestre til at rette kritik internt i KL og eksternt mod regeringen, fordi omkring halvdelen af kommunerne skulle ud i sparerunder ovenpå en ellers god økonomiaftale.

Regeringen gik efterfølgende helt ekstraordinært ud og tilførte kommunerne 1,8 mia. kr. i ekstraordinær finansiering og 0,7 mia. kr. på grund af grundskyldsproblematikken.

KL valgte efterfølgende at oprette seks studiekredse med omkring ti borgmestre i hver kreds, så de kan tage "nogle dybdegående drøftelser af de udfordringer, vi står med, og af hvordan kommunerne i fællesskab kan spille ind med løsninger," skriver KL i den invitation, de sendte ud til borgmestrene i slutningen af september.

"Vi har seks studiekredse, som kører over et par gange med en diskussion af aftalesystemet og kommunernes finansiering, hvor vi samler op på, om der bliver konsensus om noget," forklarer KLs adm. dir. Kristian Vendelbo til NB-Økonomi.

Kommissoriet bliver også drøftet

I mellemtiden har regeringen annonceret, at der vil komme en analyse af udligningen. Det betyder, at Finansieringsudvalget har fået til opgave at udarbejde et kommissorium, der skal kortlægge, hvilke områder en udligningsanalyse skal beskæftige sig med.

KL har historisk ikke haft detaljerede holdninger til udligningen, da kommunerne er meget forskellige og i sagens natur ikke er enige om, hvem der skal have penge i udligning, og hvor meget andre skal afgive. Derfor har KL heller ikke nogen officiel holdning til indholdet af kommissoriet, men mange borgmestre ønsker en bred analyse af både tilskud, udligning og finansiering. I de nye studiekredse vil borgmestrene også komme med input og holdninger til kommissoriet.

”Som det fremgår af invitationen, er formålet med studiekredsene at diskutere den kommunale økonomi generelt, herunder aftalesystemet, velfærd, finansiering, udligning osv. Kommissoriet er ikke et selvstændigt punkt, men da det er en studiekreds, er det jo op til deltagerne at bringe de emner ind, som de ønsker at drøfte,” skriver KL på vegne af Vendelbo til NB-Økonomi.

Studiekredsenes primære formål er derfor at få kommunerne tættere på processen - ikke mindst når det kommer til aftalesystemet og finansieringen.

"Det er for at trække kommunerne tættere på processen, så det er egentlig til brug for den fremtidige interessevaretagelse, og hvor KL skal placere sig," siger Vendelbo.  

Men også for at finde ud af, hvad jeres holdning er til, hvad indholdet af kommissoriet skal være? 

"Præcis," siger Kristian Vendelbo.

"Det skal vel være et kommissorium, der samler op på nogle af de diskussioner, der er. Det er klart, vi vil være klogere på, hvad det er for nogle ting, der rører sig i kommunerne efter de her studiekredse," siger Vendelbo uden at blive mere konkret.

De seks studiekredse ledes af seks bordformænd med tilknytning til KL's bestyrelse. De består ifølge KL af Thomas Gyldal Petersen (S), næstformand i KL og borgmester i Herlev, Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland, Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød, Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup, Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg og Frank Schmidt-Hansen (K), borgmester i Vejen.

Der er tilmeldt 67 borgmestre, som er fordelt på de seks studiekredse. Der er to møder inden jul, og der samles op på drøftelserne på KØF (Kommunaløkonomisk Forum) i januar.