Hele balladen med kommunernes store tab og gevinster på selvbudgettering skyldes primært store fejlskøn i regeringens grundlag for statsgarantien i 2024. Hvis regeringen havde erkendt det inden lyndindgrebet mod selvbudgettering, så kunne den ifølge nye beregninger meget nemt have fjernet kommunernes adgang til at vinde på regeringens fejlskøn.

Dermed ville kommunerne alene få en gevinst på selvbudgettering, hvis kommunen isoleret set havde en bedre udvikling end det faktiske landsgennemsnit, og det ville reducere de samlede udsving mellem kommunerne til omkring en fjerdedel i 2024.

Årsagen til, at mange kommuner har valgt selvbudgettering i 2024 og 2025 er således, at de i augustskønnet inden vedtagelsen af de kommunale budgetter har kunnet se, at regeringen åbenlyst havde skønnet for lavt i maj. I takt med at mange kommuner valgte selvbudgettering, så blev resten af kommunerne reelt tvunget til at selvbudgettere for at modvirke store negative reguleringer af bloktilskuddet.

Eksperterne i Dataproces har for NB-Økonomi regnet på et selvbudgetteringssystem, hvor kommunerne alene bliver efterreguleret for de faktiske afvigelser i beskatningsgrundlaget fra landsgennemsnittet og ikke afvigelserne fra statsgarantien.

Vi har forudsat, at alle kommuner for 2024 traf den optimale beslutning. Altså at alle med gevinst har selvbudgetteret og alle med tab på selvbudgettering i stedet valgte statsgarantien. (Se nærmere i Sådan har vi gjort).

Som du kan se i kortet, ville der i 2024 maksimalt være 49 kommuner, som ville have en gevinst af at vælge selvbudgettering. Mange af kommunerne har dog så lille en gevinst, at det er tvivlsomt, om de ville acceptere risikoen for store tab.

Selv hvis alle kommuner valgte helt korrekt, så ville den samlede gevinst og dermed modregning af bloktilskuddet i relation til selvbudgettering i 2024 falde fra 11,6 mia. kr. med de nuværende regler til 2,6 mia. med det her beskrevne system.

I praksis ville beløbet dog blive mindre, fordi mange kommuner har så lille en gevinst, at risikoen for tab ikke ville stå mål med gevinsten, og derfor ville den samlede gevinst formenligt ende et stykke under 2,5 milliarder kroner.

Ingen alternative forslag i ultrakort høringsperiode

Tallene her dokumenterer, at den primære årsag til de store udsving i kommunernes økonomi på grund af omfattende selvbudgettering i 2024 er et for lavt skøn for udviklingen i det beskatningsgrundlag, som er indregnet i statsgarantien.

Alligevel har Indenrigsministeriet peget fingre af kommunerne, som den primære årsag til problemerne, mens regeringens fejlskøn ikke nævnes med et ord i lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet har kun givet kommunerne, KL og andre tre hverdage til afgive høringssvar, og dermed er det ikke overraskende, at der ikke er kommet nogen alternative modeller fra KL.

Den model, NB-Økonomi i dag fremlægger, viser imidlertid, at ministeriet kunne have valgt andre løsninger, som sikrede vækstkommunerne adgang til at indkassere gevinsten på en ekstraordinært høj vækst i beskatningsgrundlaget eller folketallet.

Ud over den her model har Dataproces fremlagt en model, hvor modregningen i blokstilskuddet alene sker for de kommuner, som har valgt selvbudgettering. Det kan du læser mere om her.