På 16 rådhuse skabte det stor glæde, at Sophie Løhde onsdag meddelte, at regeringen med et nyt lovforslag vil afskaffe selvbudgettering og give kommunerne, der for et år siden forblev på statsgarantien, en mulighed for at vælge om.

Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup (K) er "supertilfreds" med, at de 16 kommuners argumenter er blevet hørt på Christiansborg. Muligheden for at overgå til selvbudgettering skåner Dragør for størstedelen af en reduktion på 27 mio. kr., som ville have ramt Amager-kommunen i 2027.

"Der er nogle mekanismer, som er brudt sammen. Ellers var vi ikke havnet i den her situation. Og så bliver man nødt til at stoppe op og finde ud af, hvad sammenbruddet skyldtes," siger Gøtterup til NB-Kommune.

Historisk set har muligheden for at budgettere efter egne skøn været benyttet af omkring en halv snes kommuner, som har været klar til at satse på en høj vækst og stigende folketal. På grund af store makroøkonomiske udsving de seneste to år har det været fordelagtigt for flere kommuner at selvbudgettere, og det har skabt et stort økonomisk pres på de kommuner, der foretrækker statsgarantien.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen (V) fortæller, at han bl.a. har snakket med økonomiminister Stephanie Lose (V) om problemerne. Det er hans opfattelse, at brevet fra de 16 kommuner i kombination med, at Læsø sammen med Samsø Kommune som de eneste stod fast på statsgarantien i Budget 2025, har gjort indtryk i regeringen.

"I stedet for at lave systemer, som passer til de færreste, må vi lave systemer, som passer til flertallet," siger Tobias Birch Johansen til NB-Kommune.

"Det må være budgetsikkerhed for de fleste, som det handler om. Jeg er glad for, at vi kan komme tilbage på sporet."

Ifølge prognoser fra NB-Økonomi vil muligheden for at skifte til selvbudgettering for budgetåret 2024 samlet forbedre de 16 kommuners indtægter med 780 mio. kr. Et omvalg vil eksempelvis skåne Hjørring Kommune for et ventet tab på over 100 millioner kroner i 2027, viser NB-Økonomis prognose - til stor tilfredshed for Hjørring-borgmester Søren Smalbro (V).

"Vi er yderst glade for, at ministeren og regeringen har taget vores bekymringer alvorligt og fundet en løsning, der beskytter vores økonomi. Denne ændring sikrer, at vi kan fortsætte med at levere vigtige tjenester og afgørende velfærd til vores borgere uden frygt for store uforudsete økonomiske tab," siger Smalbro i en pressemeddelelse.

Debat om mekanismer

KL har reageret kraftigt på Sophie Løhdes udmelding, og formandsduoen kritiserer regeringen for at begrænse det kommunale selvstyre og gennemføre ændringen uden at have inddraget kommunerne.

Dragørs borgmester har omvendt forståelse for, hvorfor regeringen vil afskaffe den nuværende model.

"Jeg opfatter ikke beskeden fra Indenrigsministeriet som en permanent afskaffelse, men som et stop her og nu, fordi der er et sammenbrud - og det, synes jeg, er fair nok," siger han.

Han kan godt se for sig, at man på den lange bane kan genindføre selvbudgettering som et alternativ til den statsgaranterede fastsættelse af udskrivningsgrundlaget.

"Men under forudsætning af, at man får løst de mekanismer, der har ført til sammenbruddet. Derfor er vi nødt til at analysere meget mere indgående, hvad der er årsagen. Vi er nødt til at have nogle systemer, så kommunerne i vækst kan få en økonomisk gevinst. Omvendt går det ikke at have et nulsumsspil, hvor andre kommuner uden vækstbetingelser skal betale for det. Det er jo et ekstra udligningssystem, og det er superproblematisk," siger Kenneth Gøtterup.

"Når vi vælger i Danmark at have en økonomisk politik med et nulsumsspil - og det kan jeg godt stå på mål for - er vi nødt til at have en debat om mekanismerne," fastslår han.

Modstand fra KL

Han savner opmærksomhed om de 16 kommuner i meldingen fra KL, der kan være begrænset af, at regeringens beslutning om at skåne de 16 fører til indtægtstab i de 82 andre kommuner.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke også fra KL's formandskab adresserer den problemstilling, de 16 kommuner har rejst," siger Gøtterup og tilføjer, at han har en opfattelse af, at KL-toppen gerne ville støtte de 16 kommuner.

På Læsø har borgmesteren savnet støtte fra KL de seneste måneder.

"Det er brevet fra de 16 kommuner og vores beslutning om at stå fast sammen med Samsø, der har affødt, at vi nu får lov at vælge om. Skulle det pres ikke være kommet fra det store flertal?," spørger Tobias Birch Johansen, der bakker op om det grundlæggende synspunkt om kommunernes selvbestemmelse.

"Det skal ses i lyset af, at den sikre løsning ikke længere er den sikre løsning. Jeg er med på KL's pointe om det kommunale selvstyre", tilføjer han.

Borgmestrene i Lolland og Hjørring kobler KL's ageren i spørgsmålet om selvbudgettering sammen med, at formanden og næstformanden repræsenterer sjællandske kommuner med udsigt til vækst. Tobias Birch Johansen har også oplevet berøringsangst fra foreningen.

"Det er klart, at når ledelsen i KL hovedsageligt kommer fra kommuner af en bestemt karakter, kan det være sværere for dem at imødekomme alles behov. Lige her kunne KL godt have gjort det lidt bedre".

De 16 kommuner, som regeringen har rakt en økonomisk redningskrans, omfatter kommuner i de fleste hjørner af landet. På kortet herunder er de markeret med blåt, og man kan ved et klikke på kommunerne få et overblik over, hvilken økonomisk betydning vil få for de enkelte kommuner ifølge en prognose, Dataproces har lavet for NB-Økonomi - forudsat at regeringen holder fast i et nulsumsspil med efterregulering i 2027.