Hvis det, at kommunerne får en del af selskabsskatten, skulle være et incitament til at være erhvervsvenlig, så ser det ud til at virke i meget begrænset grad.

Der er i hvert fald ikke nogen stor sammenhæng mellem topplaceringerne på Dansk Industris (DI) liste over erhvervsvenlighed og kommunernes indtægter fra selskabsskatten. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget.

Tværtimod, så indkasserer nogle af de allermindst erhvervsvenlige kommuner faktisk flere penge pr. borger, end de kommuner der ligger i toppen af listen. Hele ideen med at give kommunerne en del af selskabskatten skulle ellers netop være at belønne kommuner med en aktiv erhvervspolitik og tilskynde til at være erhvervsvenlige.

Ud over at incitamentet synes ikke at være til stede, så er selskabsskatten, med en udligningsgrad på 50 procent, en af de helt store skævvridere i udligningssystemet. Det kan du læse mere om her:

Top det ene sted, bund det andet

I toppen af DI's liste ligger Ikast-Brande Kommune. Her har den i øvrigt indtaget førstepladsen i 13 ud af de 15 gange, at DI har kåret Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Når det kommer til indtægter fra selskabsskatten indtager den midtjyske kommune da også en fornuftig 13. plads, målt pr. indbygger

Men herfra begynder systematikken at skride.

Artiklen fortsætter under diagrammet.

Eksempelvis ligger Nordfyns, Lemvig, Skanderborg og Struer kommuner alle i toppen, når det kommer til erhvervsvenlighed. Men når det kommer til indtægter fra selskabsskat, ligger kommunerne på henholdsvis en 60., 38., 39., og 82. plads.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Omvendt ser det ud, når man ser på skatteindtægterne. Her ligger mange af de kommuner med de største indtægter langt nede, når det kommer til erhvervsvenligheden.