Flest socialdemokratiske kommuner har valgt statsgaranti

Blandt de kommuner, der valgte statsgarantien i 2024, er der flest socialdemokratisk ledede kommuner, som altså skal dybt i kommunekassen i 2027.

Udgivet: 31/10/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Syv ud af 16 kommuner, der har valgt statsgaranti frem for selvbudgettering i 2024, har socialdemokratiske borgmestre. Det svarer til 44 procent. På landsplan er 45 procent af borgmestrene socialdemokrater.

Kun fem af de 16 kommuner har borgmestre fra Venstre eller Konservative. Det vil sige, at 31 procent har valgt statsgarantien, mens det er omkring halvdelen af borgmestrene på landsplan, der har de to partifarver tilsammen. Dermed er kommuner med Venstre- og konservative borgmestre underrepræsenterede blandt de kommuner, der valgte statsgaranti, mens andelen af socialdemokratisk ledede kommuner svarer præcis til andelen blandt alle kommuner.

De partier, der er overrepræsenterede, er SF og Radikale Venstre. De tre borgmestre, som kommer fra SF og fra Radikale Venstre, er alle i kommuner, der har valgt statsgaranti.

Den sidste kommune har en borgmester fra en lokalliste, nemlig Slesvigsk Parti i Tønder.

I kortet herunder kan du se, hvilket parti borgmesteren kommer fra i de kommuner, der valgte statsgarantien i 2024.

Sidst opdateret: 31/10/2024 - 11:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]