En ny analyse i den netop offentliggjorte vismandsrapport viser, at det hverken privat- eller samfundsøkonomisk kan betale sig at få flere til at starte på en erhvervsuddannelse. En del af baggrunden er, at sammenlignet med gymnasiet øger erhvervsuddannelserne risikoen for at falde fra og blive ufaglært.

Konklusionen fremgår af den rapport om dansk økonomi, som De Økonomiske Råd offentliggjorde i dag tirsdag. I kapitel IV analyseres effekten af unges valg af uddannelse på deres egen livsindkomst og på statsfinanserne. Der fokuseres på de unge, der "står på vippen" i forhold til valget mellem almengymnasiet og erhvervsuddannelse.

Det er altså det høje frafald på erhvervsuddannelserne, der først og fremmest skal tages hånd om, hvis man fra politisk hold gerne vil have flere faglærte, snarere end tiltag, der flytter unge fra gymnasiet til erhvervsuddannelse. Ellers risikerer man, at der bliver flere ufaglærte i forhold til en situation, hvor de unge var gået gymnasievejen.

Af analysen fremgår det også, at når de unge starter på en erhvervsuddannelse, bliver de mindre tilbøjelige til at tage en mellemlang videregående uddannelse, som for eksempel pædagog og sygeplejerske. Det vil sige, at tiltag, der alene får flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse, men ikke også fokuserer på, at de skal gennemføre, faktisk ser ud til at gøre ondt værre.

Dermed bliver det interessant, om de nye ungdomsuddannelser, som regeringen er kommet med et udspil om, kan bidrage til at mindske frafaldet.

Vismændene refererer en anden analyse, der fokuserer på dem, der rent faktisk gennemfører erhvervsuddannelsen, men heller ikke her tyder tallene på en positiv sammenhæng mellem en erhvervsuddannelse og livsindkomst.

Kritik af DØR's analyse

Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er medlem af Det Økonomiske Råd, kritiserer i en pressemeddelelse analysen, blandt andet fordi den er baseret på unges uddannelsesvalg for mange år siden (1987-2003), hvor det var væsentligt færre, der tog en studentereksamen. AE påpeger også, at analysen ikke omhandler alle unge, der vælger en ungdomsuddannelse, men kun de unge, der "står på vippen" mellem at vælge gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

"Det er en meget problematisk analyse. For det første betragter den en ubeskrevet gruppe af unge ”på vippen”.  For det andet er de unge, som i dag er ”på vippen”, nogle andre, end de var i 90’erne. For det tredje er der tale om en helt anden vippe, fordi ungdomsuddannelserne har undergået store forandringer. Og så er der en række alvorlige metodemæssige udfordringer,” siger Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.