Oversigten er delt op på ministeriernes områder (alfabetisk rækkefølge):

Beskæftigelsesministeren

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) Lovforslaget har til formål at indføre en ny arbejdspligt, hvor borgerne som udgangspunkt skal være i arbejdspligt op til 37 timer om ugen i eksempelvis nytteindsats, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti fra oktober 2023.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) Lovforslaget har til formål at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra oktober 2023.

Ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)) Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod brug af illegal arbejdskraft. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.

Ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen) Lovforslaget har til formål at indføre en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og udmønter en del af aftalen om grøn luftfart i Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra december 2023. Lovforslaget regulerer desuden bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk) på baggrund af indstilling herom fra ATP’s bestyrelse.

Lov om indkvartering af ansatte Lovforslaget har til formål at indføre visse mindstekrav til boligforholdene, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.

Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Forenkling og målretning i sygedagpengesystemet) Lovforslaget har til formål at forenkle og målrette sygedagpengesystemet, bl.a. til gavn for den enkelte borger og kommunerne. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra marts 2024.

Ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet, Jobservice DK og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål) Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd bestående af arbejdsmarkedets parter, som drøfter forhold bredt på både arbejdsmiljøområdet og beskæftigelsesområdet.

Der lægges med lovforslaget samtidig op til at nedlægge de i alt 11 råd under Beskæftigelsesministeriets område, i form af Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Desuden lægges der op til at nedlægge Helbredsoplysningsrådet. Med lovforslaget nedlægges også Jobservice Danmark, ligesom de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af udlandsophold og afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate) Lovforslaget indeholder bl.a. en præcisering af reglerne om kortvarige udlandsophold i lov om aktiv socialpolitik. Derudover afskaffes skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate, hvilket realiserer den politiske aftale herom mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra marts 2024.

Ændring af lov om arbejdsmiljø (Entreprenørstop) Med lovforslaget foreslås hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om entreprenørstop på byggepladser, hvor virksomhederne gentagne gange bryder arbejdsmiljøloven med betydelig risiko for de ansattes sikkerhed eller sundhed. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.

Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ændring af reglerne om unges fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen, hjemmel til adfærdsbaseret kommunikation til ansatte m.fl., håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne, Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens, klarificering af reglerne om årsløn m.v., sagsbehandling i Arbejdsretten, undervisningspligtens ophørstidspunkt samt hjemmel til, at kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning kan omfatte fritidsjob m.v.) Lovforslaget indeholder regelændringer om unges fritidsjobs, forslag om nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen, hjemmel til direkte kommunikation til ansatte og andre målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt efter databeskyttelsesreglerne samt hjemmel til Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver. Desuden indeholder lovforslaget en ændring af undervisningspligtens ophørstidspunkt, som fremrykkes fra udgangen af juli til udgangen af juni, og af bestemmelserne om kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning for unge under 25 år, som indebærer, at fritidsjob kan inddrages i vejledningen. Endelig indeholder lovforslaget mindre ændringer i arbejdsskadesikringsloven om klarificering af reglerne om årsløn m.v. samt ændring af sagsbehandlingsregler for visse sager i Arbejdsretten og konsekvensændringer bl.a. som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om flere unge i fritidsjob mellem alle Folketingets partier fra september 2024.

Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.fl. (Opfølgning på kommende forhandlinger om et nyt beskæftigelsessystem) Lovforslaget skal udmønte ændringer som følge af kommende forhandlinger om en ny beskæftigelsesindsats. Regeringen har nedsat Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, som i juni 2024 er kommet med anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større faglig frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen, forenkling af reglerne samt værdighed for den enkelte borger. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Ændring af regler for udbetaling af pension, kontanthjælp m.v. for personer, der er dømt til behandling i retspsykiatrien) Lovforslaget har til formål at skabe mere ensartede regler om udbetaling af sociale ydelser uanset, om ydelsesmodtageren er indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller dømt til behandling i retspsykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 154 fra folketingsåret 2023/24.

Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalderen) Med lovforslaget foreslås det at forhøje folkepensionsalderen med virkning fra 2040, således at danskernes levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om levetidsindeksering af folkepensionsalderen mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra september 2015.

Børne- og undervisningsministeren

Ændring af dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram) (Okt I) Lovforslaget har til formål at gennemføre en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet. Det drejer sig om afskaffelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud samt evalueringen heraf skal være skriftlig, om afskaffelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling, om afskaffelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud, samt om forenkling af kravet om inddragelse af data i forbindelse med tilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om kommunernes økonomi for 2024 mellem regeringen og KL fra maj 2023.

Ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at bidrage til at frisætte folkeskolen, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Hovedpunkter i lovforslaget er fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, herunder lempede af bindinger i Fælles Mål, frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning, ny timetalsfordeling, afskaffelse af centralt stillede krav om bl.a. 45 minutters motion og bevægelse om dagen, lektiehjælp og faglig fordybelse, krav om læseplaner i folkeskolen m.v., indførelse af juniormesterlære i udskolingen, flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, erhvervspraktik til alle, styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik samt lettelse af prøvetrykket i folkeskolen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra marts 2024.

Ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) (Okt I) Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Med lovforslaget vil det fremover være op til skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse at beslutte, om man på den enkelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin. Karakterer på disse klassetrin vil skulle ses som et pædagogisk redskab og skal derfor ledsages af anden feedback enten mundtligt eller skriftligt, f.eks. i form af en udtalelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra marts 2024.

Ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forældres rettigheder efter lov om folkeskolen ved en elevs ophold på krisecenter) (Okt I) Lovforslaget har til formål at sikre bedre adgang til skoleskift for elever, som opholder sig på et krisecenter, uden at den anden forældremyndighedsindehaver får kendskab til barnets eller den anden forældres opholdssted. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lettere adgang til skoleskift under ophold på krisecentre mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra december 2023.

Ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Udmøntning af aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundheds hjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen) (Okt I) Lovforslaget har til formål at sidestille deltagere på amu-kurser inden for social- og sundheds området for så vidt angår deltagerbetaling, sådan at såvel ufaglærte og faglærte som deltagere med videregående uddannelse omfattes af den almindelige deltagerbetaling på 0 kr., og sådan at alle får adgang til VEU-godtgørelse m.v. Lovforslaget udmønter et initiativ i aftalen om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra januar 2024.

Ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love (Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysnin ger om konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at regulere rammerne for opbevaring af oplysninger om personer, der testes med Børne- og Undervisningsministeriets it-løsning til test af ordblindhed (Ordblindetesten). Det foreslås, at oplysninger om konstateret ordblindhed ved test foretaget med Ordblindetesten stilles til rådighed for den ordblinde, indtil den pågældende afgår ved døden, eller der anmodes om sletning af oplysningerne. Lovforslaget udmønter et initiativ i aftalen om Ordblindepakke V mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedsli sten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra oktober 2023.

Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af lønrefusion, for højelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at justere lønrefusionssatsen og forhøje den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. Dertil kommer fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag til refusion af arbejdsgivernes ud gifter til lønrefusion m.v., af det aktivitetsafhængige veu-bidrag til finansiering af godtgørelse m.v. og af modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Ændring af dagtilbudsloven (Justering af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner) (Nov I) Lovforslaget har til formål at ændre parallelsamfundsreglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Med de foreslåede ændringer vil kommunerne dels få mulighed for at beslutte, at børn, hvis forældre er enten i uddannelse og/eller beskæftigelse, ikke tæller med i 30 pct. reglen, som betyder, at der på et kalenderår maksimalt på optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i en daginstitution, dels få mulighed for at træffe beslutning om at anvende parallelsamfunds reglerne på dagtilbudsområdet i op til tre år efter, at et boligområde er udgået fra listen over udsatte boligområder.

Ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Eva lueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten) (Nov I) Med lovforslaget fjernes statslig administration på Børne- og Undervisningsministeriets område. Der er særligt fokus på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kontrol. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

Ændring af love på børne- og undervisningsområdet, udlændinge- og integrationsområdet, social- og ældreområdet, beskæftigelsesområdet og skatteområdet (Forbud mod anvendelse af børn og unge under 18 år som tolke) (Feb II) Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod at anvende børn og unge under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog. Forbuddet skal gælde i de situationer, hvor det offentlige er i mundtlig kontakt med borgere og for private aktører ved udførsel af opgaver for det offentlige samt i forbindelse med afgørelsessager og faktisk forvaltningsvirksomhed. Lovforslaget udmønter aftalen om forbud mod at bruge børn og unge under 18 år som tolke mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folke parti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet fra september 2022.

Finansministeren

Finanslov for finansåret 2025 (Okt I)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028 (Okt I)

Lov om tillægsbevilling for finansåret 2024 (Jan II)

Finanslov for finansåret 2026 (Aug II)

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029 (Aug II)

Sundhedsministeren

Lovgivning om opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionen (Feb II) Lovforslaget skal implementere den kommende politiske aftale om en Sundhedsreform, som skal følge i forlængelse af anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen.

Miljøministeren

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder, indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at give landets kommunalbestyrelser mulighed for hver at oprette én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Der vil i nulemissionszoner som udgangspunkt kun være adgang for køretøjer uden forbrændingsmotor, men det skal fortsat være muligt at bo, drive erhverv og færdes i en nulemissionszone, derfor vil der blive sikret klare undtagelser og dispensationsmuligheder for borgerne og erhvervsdrivende. Lovforslaget indeholder derudover bl.a. forslag om, at der for overtrædelser af miljøzonereguleringen indføres et princip om absolut kumulation for bøder kombineret med, at bødefrekvensen ændres fra en om dagen til en om ugen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nulemissionszoner mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra februar 2024.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) (Okt I) Lovforslaget har til formål at reducere forbrænding af genanvendeligt affald. Denne del af lov forslaget er en opfølgning på aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance fra august 2022. Lovforslaget har derudover til formål at supplere EU’s Ecodesignforordnings forbud for virksomheder mod at destruere visse usolgte forbrugerprodukter. Herudover ophæves bestemmelser vedrørende etablering af genbrugsområder på genbrugspladser. Hermed undgås unødig administration i kommunerne og i stedet bakkes op om den frivillige indsats på kommunale genbrugspladser, hvilket er i overensstemmelse med aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2025.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning (Terrænnært grundvand i kloakerede områder og gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)) (Feb II) Lovforslaget har til formål at gøre kommunen til myndighed for håndtering af terrænnært grundvand og gøre det muligt for spildevandselskaber at gennemføre kollektive løsninger i om råder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Lovforslaget er en opfølgning på rege ringsudspillet ”Klimatilpasningsplan 1” fra oktober 2023. Lovforslaget har derudover til formål at implementere et ændringsdirektiv til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), som blev vedtaget i marts 2024. Direktivændringen har baggrund i en dom afsagt af EU-domstolen.

Ministeren for byer og landdistrikter

Ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritids formål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og visse undtagelser fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald) (Dec II) Lovforslaget har til formål at ændre sommerhusloven så grundejer- og andelsboligforeningers erhvervelse og udlejning/udlån af fællesarealer undtages fra krav om tilladelse. Derudover med fører lovforslaget en ændring af planloven med henblik på at tilpasse statens tilsyn med kommuners fysiske planlægning. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

Ministeren for ligestilling

Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at lette administrationen og frigive ressourcer for kommuner, regioner og statslige institutioner m.v. ved at forenkle ligestillingslovens indberetningskrav til offentlige myndigheder m.v. Lovforslaget indeholder forslag om at afskaffe ligestillingsredegørelserne, at indføre en bagatelgrænse for hvilke institutioner m.v. der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v. samt at ændre indberetningsperioden for måltal m.v. til hvert andet år. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om kommunernes økonomi for 2024 mellem regeringen og KL fra maj 2023.

Skatteministeren

Ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at indføre en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme samt andre justeringer i ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2023.

Social- og Boligministeren

Ændring af børneloven, adoptionsloven og forskellige andre love (Børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, medfaderskab som retligt forældreskab, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) (Okt II) Lovforslaget har til formål at styrke børns ret til deres forældre ved surrogataftaler og i den forbindelse at indføre ”medfaderskab” som retligt forældreskab, når et mandligt par sammen skal være forældre. Lovforslaget har endvidere til formål at forenkle familiedannelse ved voksenadoption m.v. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra februar 2024.

Ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer) (Okt II) Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke barnets ret til begge forældre og at styrke hensynet til barnets bedste ved samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse. Forslaget har endvidere til formål at styrke barnets bedste, når en forælder er dømt for gentagen vold i nære relationer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra november 2023.

Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet) (Okt II)Lovforslaget har til formål at bidrage til regelforenkling og afbureaukratisering for kommunerne ved, at de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet, som blev indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022, afskaffes. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024.

Ændring af lov om socialtilsyn (Ophævelse af auditfunktionen som følge af opgavebortfald) (Nov I) Lovforslaget har til formål at ophæve gældende regler om Social- og Boligstyrelsens auditfunktion i forhold til de fem socialtilsyn og vil indebære en afvikling af den overvågning og støtte, som auditfunktionen har ydet til de kommunale socialtilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

Ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.) (Nov I) Lovforslaget har til formål at rette fejl og mangler i barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og tydeliggøre reglerne, således at der sikres klare regler om behandling af underretninger om børn og unge, om målgruppe for støtte og hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier, samt hvilken kommune, der er handlekommune, når en kommende forælder tager ophold på et krisecenter eller herberg, og barnet kan have behov for støtte efter barnets lov efter fødslen.

Ændring af lov om social service (Hjemmel til at tilbyde overnatning på akuttilbud, regler vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberg) (Jan I) Lovforslaget har til formål skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde overnatning af kortere varighed på akuttilbud til borgere, der skønnes at kunne have behov herfor i tilknytning til den akutte støtte, omsorg og vejledning, akuttilbuddet tilbyder. For det andet har lovforslaget til formål at fastsætte regler vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. Endeligt har lovforslaget til formål at udvide muligheden for, at kommunerne frivilligt og med borgerens samtykke kan aftale handlekommuneskift for borgere på herberg.

Ændring af lov om socialtilsyn (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.) (Jan II) Lovforslaget har til formål at skabe rammerne om et mere fokuseret og risikobaseret socialtilsyn, hvor kontrolopgaven er i centrum. Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn skal i højere grad være målrettet de tilbud, hvor der er indikationer på problemer med kvaliteten. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v., der vil indgå i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet) (Feb II) Lovforslaget har til formål at etablere bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte takstlofter for krisecentre og herberger. Takstlofter på herberger vil indgå i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet. Modellen har ophæng i omlægningen af hjemløseindsatsen, som har til hensigt at nedbringe antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed ved at understøtte øget brug af Housing First-tilgangen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 samt aftale om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.

Ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. (Indførelse af formaliseret beløbsgrænse for alternative tilbud) (Feb II) Lovforslaget har til formål at indføre en formaliseret beløbsgrænse for alternative omkostninger på 0 pct. for alternative tilbud. Det betyder, at borgere, som vælger at gøre brug af det frie valg efter servicelovens § 108, stk. 2, eller efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, fremover fortsat vil have ret til frit at vælge et alternativt tilbud end det, kommunen har visiteret til, dog under forudsætning af, at det pågældende tilbud ikke vil være en dyrere løsning, end det af kommunen visiterede tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025.

Ændring af lov om social service og barnets lov (Omlægning af udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter efter lov om social service og barnets lov) (Feb II) Lovforslaget har til formål at bidrage til regelforenkling og gennemsigtighed, øget retssikkerhed for borgerne og reduktion af kommunernes administrative udgifter gennem en omlægning af udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter efter serviceloven og barnets lov. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service (Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med handicap til at forblive i et længerevarende botilbud) (Feb II) Med lovforslaget foreslås, at den tidsubegrænsede ret for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med handicap til at blive boende i botilbuddet, hvor parret har boet sammen, kan begrænses til en periode på tre måneder. Formålet er at sikre, at botilbuddene benyttes af borgere med støttebehov. Kommunen vil ved behov herfor bistå den afdøde borgers ægtefælle, samlever eller registrerede partner med at finde en ny bolig. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024 og aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024.

Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn m.v. (Indførelse af specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet m.v.) (Feb II) Lovforslaget har til formål at muliggøre en udrulning af en national specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om social service (Indførelse af takstmodel og præcisering af rammerne for ordningerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance) (Feb II) Formålet med lovforslaget er at præcisere rammerne for ordningerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Lovforslaget skal fastslå, at hjælpen i ordningerne er handicapkompenserende, og at hjælperne dermed skal kunne udføre de hjælpeopgaver, som borgeren selv kunne have udført, hvis borgeren ikke havde en funktionsnedsættelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.

Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love m.v. (Modernisering af psykologordningen og sundhedsfaglig autorisation af psykologer) (Feb II) Lovforslaget har til formål at oprette en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer ved at flytte psykologers autorisation fra lov om psykologer m.v. (psykologloven), der ophæves, til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Med den nye ordning vil det i modsætning til den nuværende ikke være muligt at kalde sig »psykolog« uden at være autoriseret som psykolog, og psykologer ligestilles på en række punkter med andre sundhedspersoner. Lovforslaget udmønter tillige den modernisering af psykologordningen, som regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkede patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien) (Feb II) Lovforslaget har til formål at udmønte en forventet politisk aftale om psykiatrien, herunder tiltag rettet mod styrkede patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Udlændinge- og integrationsministeren

Ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v. (Forlængelse af Ukraine-særloven) (Okt I) Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven), får forlænget deres opholdstilladelse svarende til den forlængelse, som EU i juni 2024 besluttede for det tilsvarende EU-opholdsgrundlag for fordrevne fra Ukraine. Lovforslaget indeholder derudover enkelte ændringer af særloven, idet der bl.a. etableres mulighed for, at asylsager kan berostilles, så længe ansøgeren er berettiget til opholdstilladelse efter særloven. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lovgivning for fordrevne ukrainere mellem den daværende regering (Social demokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra marts 2022.

Ældreministeren

Ældrelov (Nov I) Lovforslaget har til formål at indføre en ny selvstændig ældrelov med få bærende værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med mest mulig livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Med lovforslaget lægges med indførelse af helhedspleje op til en omfattende frisættelse af æld reområdet, der grundlæggende forandrer den måde, ældreplejen styres, leveres, dokumenteres og kontrolleres på. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en reform af ældreområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli ance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2024.

Lov om lokalplejehjem (Nov I) Med lovforslaget vil kommunerne få mulighed for at etablere en ny type frisatte plejehjem, ”lokalplejehjem”. Lokalplejehjemmene får samme frihedsgrader som private friplejehjem og bedre rammer for at kunne drives med lokal frihed og ansvar og større inddragelse af det omkringliggende samfund og civilsamfundet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”An svar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en reform af ældreområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2024.

Lov om ældretilsyn (Nov I) Lovforslaget har til formål at etablere et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn med fokus på læring, dialog og kvalitet i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder. Det nye ældretilsyn skal erstatte de nuværende 98 ældretilsyn i kommunerne og den eksisterende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. I regi af det nye ældretilsyn indføres der samtilsyn på plejehjem. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en reform af ældreområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2024.

Ændring af lov om friplejeboliger (Bedre rammer for etablering af støttede friplejeboliger, forbud mod afvisning af borgere, betingelser for salg af støttede friplejeboliger m.v.) (Nov I) Lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for etablering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af den årlige kvote for støtte til etablering af friplejeboliger, forbud for friplejeboligleverandører til at afvise borgere samt forslag, som skal dæmme op for ”sale and lease back”-aftaler om støttede friplejeboliger. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om en reform af ældreområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2024.

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) (Nov I) Lovforslaget har til formål at foretage de nødvendige ændringer i lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love i overensstemmelse med aftalen om en reform på ældreområdet og de samtidig fremsatte forslag til ældrelov, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem.