Kommunernes personale til at varetage myndighedsopgaver skyder med raketfart. I første halvår 2024 er antallet af årsværk nemlig steget med 491,7. Det viser nye tal i en særkørsel fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som de har leveret til NB-Økonomi.

Stigningen skyldes formentlig, at regeringen har vedtaget love og opgaver, som kommunerne skal varetage, mener KL.

"Det er særligt myndighedspersonale, der er steget ret markant de første måneder i 2024," siger KLs cheføkonom Morten Mandøe. "Én af forklaringerne er, at vi har fået barnets lov, som træder i kraft 1. januar 2024. Der var afsat 170 mio. kr. alene til sagsbehandlere, som sidder og udøver myndighedsopgaver på vores specialiserede børneområde. Faktisk ved vi fra kommunernes budgetlægning til 2024, at kommunerne valgte at budgettere med flere ressourcer til børneområdet, end det der blev forudsat i reformen." 

Ifølge økonomiaftalen fra 2024 mellem SVM-regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), skal kommunerne imidlertid spare 700 mio. kr., som svarer til mellem 1.100 og 1.200 årsværk til en årsløn på 600.000 kr. Det kan blive svært at nå i mål, så længe antallet af ansatte til myndighedsopgaver stiger.

Her understreger Morten Mandøe, at man ikke kun skal se på personale i kommunerne.

"Man kan ikke kun måle på personale, når man skal se på, om kommunerne lever op til økonomiaftalen i forhold til besparelse på administrationen. Det vil være for unuanceret i forhold til aftalen," siger han. 

Stigningen i 2024 er bemærkelsesværdig sammenlignet med året før. I første halvår 2023 steg antallet af årsværk også, men den steg kun med 167. I hele 2023 steg antallet med 217, hvilket er under det halve af stigningen i første halvår i 2024.

Tager tid at få love vedtaget

Det har længe været KL's pointe, at hvis de skal spare på administration, så skal de netop have reduceret antallet af love og regler fra staten, så de kan slippe for alle de myndighedsopgaver, som primært er det, der driver væksten i de administrative årsværk i 2024. Der er også en beskeden vækst i antallet af decentrale ledere, men der er et fald i både administrativt personale og chefstillinger, som hverken er tilknyttet myndighedsopgaver eller decentrale ledere.

"Når man ser på tallene over en årrække, så har vi reduceret administrativt personale helt generelt. Særligt på klassisk administration. Det er man lykkes med at reducere i kommunerne," siger Morten Mandøe.

Derfor er det myndighedsbetjening, der for alvor skal ses på, og det er også derfor, at KL har indgået i et flerårigt samarbejde med regeringen om at nedbringe den del. Men det er lettere sagt end gjort.

"Aftalen om reduktion i administration skal ses i en bredere sammenhæng. Det handler også om de regelforenklinger, som vi sammen med regeringen har fundet, og nu glæder vi os til, at de bliver gennemført. De lægger jo også op til at lette administrationen på velfærdsområder, hvor man eksempelvis skal indberette færre krav på skole-, daginstitutions- og ældreområdet. Men det er klart, at tingene først skal besluttes, før de kan komme ud og få en effekt i kommunerne," siger Mandøe.  

Regeringen forventer, at KL lever op til økonomiaftalen

Selvom tallene fra KRL viser sit tydelige sprog, at stigningen i administrationen primært er drevet af myndighedsbetjening, forventer regeringen alligevel, at kommunerne lever op til økonomiaftalen for 2024.

"Det er aftalt, at kommunerne skal nedbringe deres udgifter til administration. Det er op til den enkelte kommune at nedbringe udgifterne, da den prioritering sker bedst lokalt. Det forventer jeg, at finansministeriet følger op på sammen med KL i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger," skriver Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht (S) til NB-Økonomi.

Engelbrecht henviser til, at regeringen allerede har taget initiativ til regelforenklinger i samarbejde med KL. Udfordringen er dog, at mange af de forenklinger ikke er lovbehandlet endnu og derfor ikke kan nå at få effekt i kommunerne i år, men tidligst i 2025. Det gælder f.eks. ældreloven.

"Jeg vil samtidig gøre opmærksom på de mere end 100 konkrete forslag til regelforenklinger, som staten og KL er blevet enige om i forbindelse med det flerårige samarbejdsprogram," skriver han.

Morten Mandøe mener, at man ikke kan tage hele 2023 og direkte sammenligne med 2024, da besparelserne på administrationen ifølge økonomiaftalen er startet i kommunerne allerede ved indgåelsen af økonomiaftalen for 2024, som blev indgået i 2023 lige før sommeren. Derudover er han glad for den aftale, som KL har indgået med regeringen, hvor de i samarbejdsprogrammet finder konkrete regler, som kan blive fjernet.

(Personalegrupperinger for myndighedsbetjening kan ses efter tabellen)