Bornholms konservative borgmester er sygemeldt

I sidste måned stod han på første række, da kongeparret gæstede Bornholm. Nu trækker Jacob Trøst stikket.

Udgivet: 16/09/2024

Del artiklen:

Bornholm-borgmester Jacob Trøst (K) er sygemeldt.

Det skriver TV 2/Bornholm med henvisning til et opslag på Facebook fra borgmesteren.

- Efter sommerferien har der været fart på, og jeg har nok ikke givet mig selv tid til at standse op og mærke efter, skriver han blandt andet i opslaget.

Jacob Trøst fortæller, at kroppen sagde fra i torsdags under et møde.

- Pludselig fik jeg en lysende streg ned gennem synsfeltet på begge øjne. Først undrede jeg mig over det, men så blev jeg bange for, om det kunne være noget alvorligt, for jeg havde aldrig prøvet noget lignende før, skriver borgmesteren.

Han tilføjer, at teksten på skærmen kort tid efter blev ulæselig for ham, men at han foruden lidt hovedpine ikke havde andre symptomer. Et besøg hos lægen dagen efter bekræftede dog, at det var en "belastningsreaktion", skriver Jacob Trøst.

I sidste måned spillede han en hovedrolle, da Kongeskibet "Dannebrog" lagde til kaj i Rønne. På kajen stod Jacob Trøst nemlig, og han var den første til at hilse på kongeparret. Bornholm var første stop på kong Frederik og dronning Marys sensommertogt.

Ifølge TV 2/Bornholm betyder sygemeldingen, at viceborgmester Morten Riis fra Enhedslisten skal lede kommunalbestyrelsesmødet på torsdag, og at De Konservative indkalder en suppleant. Førstesuppleanten er Ralf Skovgaard (K).

/ritzau/

Sidst opdateret: 16/09/2024 - 11:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]