Selvom det ekstraordinære finansieringstilskud fra regeringen er et engangstilskud for budget 2025, så får det ikke alle borgmestre til at frygte at bruge pengene på drift.

Det fortæller flere borgmestre til NB-Økonomi.

"Jeg lægger de ekstra penge fra regeringen ud i driften, så jeg undgår at spare markant på flere velfærdsområder. Jeg synes, det er vigtigt at sende det signal til regeringen, at når de har ønsket øget velfærd via økonomiaftalen for 2025 og kommer med ekstra penge til at finansiere det, så skal de penge også gå til velfærd," understreger borgmester Carsten Rasmussen (S) i Næstved Kommune.

Næstved Kommune er én ud af 47 kommuner, der stort set får deres andel af 3,2 mia. kr. dækket, som blev trukket fra dem med økonomiaftalen via balancetilskuddet. De 3,2 mia. kr. består dels af 1,8 mia. kr. som modpost til flere refusionsindtægter og op mod 1,4 mia. kr. som modregning for selvbudgettering - beregningsteknisk er det forudsat, at beløbet i alt er 3,2 mia. kr.

Forskellen mellem kommunerne skyldes, at beløbet er trukket via bloktilskudsnøglen, men kommunerne har fået 1,8 mia. kr. retur efter andre kriterier. Det har 51 kommuner tabt på, hvor 47 kommuner stort set går i nul.

I Næstved Kommune får man ifølge NB-Økonomis beregninger eksempelvis trukket 45,4 mio. kr., som svarer til 535 kr. pr. borger i kommunen af de 3,2 mia. kr. 25,6 mio. kr. af dem handler alene om refusionsindtægterne. Men kommunen har fået tilbageført 44,8 mio. kr. i det ekstraordinære finansieringstilskud svarende til 527 kr. pr. borger. Derfor taber de kun 8 kr. pr. borger. Derudover får Næstved også for grundskyld.

Carsten Rasmussen anerkender også, at de er én af de kommuner, der samlet set har fået mest.

"Det ser ud til, at vi får 73,4 mio. kr. i alt, det er det femtestørste af alle kommuner. Vi er meget glade over, at regeringen har lyttet," siger han.

Undgår besparelser

I Brønderslev Kommune undgår man også besparelser oven på regeringen håndsrækning.  

"Vi skal have vores underskud til at gå i nul, så vi kommer til at dække det hul med finansieringstilskuddet. Ellers ville vi stå overfor meget hårde besparelser, men det slipper vi for nu," siger Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune.

"Det er en klog måde at gøre det på, og jeg er glad for, at regeringspartierne har lyttet."

I Ishøj Kommune står man i noget gunstigere situation end både Næstved og Brønderslev. Her havde man nemlig ikke en finansieringsudfordring, men man får alligevel 12,5 mio. kr. fra regeringen.

"Det er godt, at man har lyttet til  de kommuner med store finansieringsudfordringer, det var bare ikke hos os, at den udfordring var størst," forklarer Merete Amdisen (S), der er borgmester i Ishøj.

Mere Amdisen forklarer, at man i Ishøj ikke nødvendigvis får et reelt løft i velfærden, selvom man har finansiering og råd til at bruge af den nye serviceramme, som blev hævet med 3,2 mia. kr. i økonomiaftalen for 2025.

"Vi er rigtig glade for, at vores serviceramme blev hævet. Det havde vi finansiering til. Men de bruges alene til at dække stigningen på det specialiserede socialområde, så der er ikke penge til at løfte velfærden," siger hun.  

"De ekstra penge vi fik i finansieringstilskud (12,5 mio. kr., red.) kan vi derfor ikke bruge på mere velfærd, dem kan vi bruge på at afdrage gæld eller øge likviditeten. På længere sigt kan det, at vi afdrager gælden, betyde, at vi bliver mere robuste på økonomien, så det kan øge servicen. Men der er ikke nogen effekt på kort sigt."