Tre kommuner har reserveret rammen til skatteøgning.

Tre kommuner har reserveret rammen til skatteøgning. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sidste gang i 2025: Tre kommuner har søgt om skatteforhøjelse

Rammen til skatteforhøjelse er blevet fordelt til halvt så mange ansøgere som sidste år.

Udgivet: 22/08/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

2025 er det sidste år, hvor kommuner kan få del i en pulje til at hæve indkomstskatten for at dække tab fra udligningsreformen. Tre kommuner har søgt rammen, der er sat til 32,2 millioner kroner, oplyser Indenrigsministeriet ifølge NB-Kommune.

Det er kommuner, der lider tab i udligningsreformen, der har mulighed for at dække tabet ved at sætte indkomstskatten op.

I år er det Rudersdal, Greve og Fanø Kommune, der har valgt at reservere penge til at hæve skatten. De 32,2 millioner kroner er blevet fordelt med 23,1 millioner kroner til Rudersdal, 8,9 millioner kroner til Greve og 0,3 millioner kroner til Fanø.

Selvom kommunerne har søgt om at hæve skatten betyder det ikke, at de er forpligtet til at gøre brug af rammen. Sidste år reserverede seks kommuner penge fra rammen, der lød på 78,9 millioner kroner. Skanderborg Kommune fik tildelt 5,6 millioner kroner fra rammen, men valgte ikke at hæve kommuneskatten.

For at bibeholde en uændret indkomstskat kan kommunerne søge om skattenedsættelse. I år er rammen på 42,9 millioner kroner. Ansøgningsfristen for at få andel i puljen til skattenedsættelser er i dag, 22. august. Sidste år gjorde kun Københavns Kommune brug af denne pulje.

Sidst opdateret: 22/08/2024 - 11:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]