Der er stor forskel på, hvor meget den tekniske justering af indtægterne til refusionsordningen via balancetilskuddet for 2025 rammer kommunerne.

Nogle kommuner kan forvente flere indtægter i budgetterne via den faktiske refusionsordning, end de trækkes i balancetilskuddet, som fordeles via bloktilskudsnøglen. Andre kommuner trækkes et større beløb på balancetilskuddet, end de overhovedet kan regne med i refusion.

Det er især jyske kommuner, der skal aflevere mere, end de kan forvente af indtægter, viser nye tal fra IT-konsulenthuset Dataproces. I beregningerne er forudsat, at kommunerne tilsammen rent faktisk kan hæve budgettet for refusionsindtægter til det niveau, der indgår i balancetilskuddet.

I Ikast-Brande Kommune reduceres bloktilskuddet med 9,8 mio. kr. mere, end de kan forvente af indtægter, på baggrund af de forudsatte refusionsindtægter i 2025. Det svarer til et tab på 227 kr. pr. borger. Ringsted Kommune kan omvendt få en gevinst på 15,2 mio. kr. på baggrund af en højere refusionsindtægt end trækket via balancetilskuddet.

Man skal være opmærksom på, at selvom nogle kommuner står til en "gevinst", fordi de kan forvente flere refusionsindtægter, end de skal tilbagebetale via balancetilskuddet, så er den indtægt også udtryk for, at der er reelle udgifter forbundet med en refusion. Det skyldes eksempelvis, at dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde bliver refunderet med mellem 25 og 75 procent, og den er den refusion, der bogføres som en indtægt i kommunerne.

De tekniske justeringer i balancetilskuddet i forbindelse med økonomiaftalen for 2025 har skabt ramaskrig i mange kommuner, fordi man de seneste år slet ikke har modreguleret indtægter fra refusionsordningen i balancetilskuddet. I 2025 har man så med et hug reguleret svarende til udviklingen over flere år.

Reguleringen af balancetilskuddet svarer altså til, at de centrale refusionsordninger ikke er en refusion fra staten, men en omfordeling mellem kommunerne.

(Artikel fortsætter under kort)

Fordelingen af stigningen i refusionsindtægterne

Ser man alene på fordelingen af den stigning i refusionsindtægter, som den tekniske regulering af balancetilskuddet er udtryk for, så vil man se, hvordan den også rammer kommunerne skævt. Det vil alt andet lige være et udtryk for hvilke kommuner, der har dyre socialsager.

I 2024 kan man aflæse refusionsindtægterne i Danmarks Statistiks tal for de kommunale budgetter, som er blevet opgjort til 4,6 mia. kr., efter pl-regulering til 2025-niveau svarer det til knap 4,8 mia. kr. I balancetilskuddet er ifølge Dataproces reguleret for refusionsindtægter i 2025 på ca. syv mia. kr. Der er således en forskel på 2,2 mia. kr., hvor NB-Økonomi tidligere har skrevet om regulering på 1,8 mia. kr., fordi udgangspunktet har været et andet.

Dataproces antager, at de 2,2 mia. kr. i yderligere refusionsindtægter fordeles på samme måde i landet, som de 4,8 mia. kr. fordelte sig. Det kan derfor i praksis i løbet af 2025 se anderledes ud, hvis en kommune eksempelvis har færre dyrere enkeltsager, og derfor ikke kan indtægtsføre en lige så høj refusion.

Alle kommuner - skal man være opmærksom på - rammes negativt i 2025. Det skyldes, at man tidligere har kunnet beholde refusionsindtægterne og ikke er blevet reguleret på balancetilskuddet. Dermed påvirkes finansieringen og likviditeten positivt, og i 2025 falder hammeren så, således at alle kommuner skal betale mere via balancetilskuddet.

I kortet herunder kan du se fordelingen af refusionsindtægterne.