Her ligger folketallet allerede højere end Indenrigsministeriets statsgaranti

Allerede 1. juli i år er der flere kommuner, der har et højere indbyggertal, end der er lagt ind i Indenrigsministeriets udmelding om tilskud og udligning. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.

Udgivet: 20/08/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Nye tal for befolkningen viser, at der er 19 kommuner, der på nuværende tidspunkt (1. juli 2024) har et indbyggertal, der ligger mere end 100 indbyggere over Indenrigsministeriets prognose.

Efter de store konsekvenser af beslutningerne om selvbudgettering i budget 2024 er der grund til særlig opmærksomhed om forudsætningerne for det statsgaranterede skattegrundlag i 2025.

Tilskud og udligning tildeles efter folketallet primo 2025, og derfor er de nye folketal alene et fingerpeg om, hvordan det kommer til at gå i 2025. Samlet ligger befolkningstallet for alle kommuner ca. 12.000 personer under Indenrigsministeriets skøn fra juli, men fordelingen er meget skæv, og derfor er der store udsving for de enkelte kommuner.

Det betyder også, at der er kommuner, der har faldende folketal og må ventes at komme ned på eller under Indenrigsministeriets tal, selvom de aktuelt ligger over.

(Artikel fortsætter under kort)

Faldende folketal

Ud af de 19 kommuner, der ligger mere end 100 indbyggere over Indenrigsministeriets skøn, har fire kommuner et faldende folketal. De fire kommuner kan altså risikere at miste overskuddet frem mod 1. januar 2025. Det er Frederikshavn, Hjørring, Lolland og Skive kommuner.

Man skal dog være opmærksom på, at indbyggertallene kan svinge op og ned hen over året, og meget kan altså nå at ændre sig frem mod starten af januar.

Ud over folketallet har udviklingen i beskatningsgrundlaget pr. indbygger i kommunen betydning for beslutningen om eventuel selvbudgettering. Du kan læse mere om selvbudgettering i artiklen herunder.

Fik du læst?

Forstå selvbudgettering på to minutter

Sidst opdateret: 20/08/2024 - 09:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]