Sundhedsstrukturkommissionen har i dag fremlagt deres anbefalinger.

Ud over tre forslag til en ny forvaltningsstruktur af sundhedsvæsnet er kommissionen kommet med seks anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. Kommissionen vurderer, at de fem første anbefalinger kan gennemføres uanset valg af forvaltningsstruktur.

• Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud

Kommissionen anbefaler, at en større andel af de samlede sundhedsudgifter anvendes i det almenmedicinske tilbud.

En del af anbefalingen går på, at opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud fremover skal fastlægges af nationale myndigheder. Ændringen vil betyde, at fastlæggelsen af opgaverne i det almenmedicinske tilbud adskilles fra forhandlinger om de økonomiske vilkår, som alment praktiserende læger og klinikker tidligere har virket under.

En central rammeaftale skal altså fastsætte økonomi, vilkår og honorarstruktur for de alment praktiserende læger, mens centrale elementer i form af opgavebeskrivelse, grundlag for fordeling af lægeressourcer og tvistløsning fremover skal ske uden for aftalesystemet.

Derudover skal differentierede patienttal og honorarer fremover fastlægges på baggrund af en national model, som estimerer behandlingsbehovet for patienterne i den enkelte klinik.

Det vil ifølge kommissionen betyde, at klinikker med en stor andel af ressourcestærke og raske patienter skal varetage flere patienter inden for den nuværende honorering, mens klinikker med en stor andel af sårbare borgere og borgere med multisygdom får reduceret patientantallet.

• Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet

Kommissionen anbefaler, at der etableres en ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet. Det indebærer, at der skal udarbejdes én styrende og forpligtende strategi for digitalisering og data, som dækker hele sundhedsvæsenet. Mandatet til udarbejdelsen af strategien skal ligge hos staten.

Der skal etableres en national planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsenet. Den nationale planlægningskompetence skal have hjemmel i lov, så det bindende kan fastsættes, hvilke digitale løsninger der udvikles og udbredes nationalt, og hvilke løsninger der kan udvikles lokalt.

• Tilpasset ressourcefordeling

Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes en national sundhedsplan, som skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet.

Formålet med anbefalingen er at sikre en mere hensigtsmæssig balance mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen, hvor flere borgere har forløb i det primære sundhedsvæsen.

Forslaget indebærer bl.a. en incitamentsmodel i form af et vækstloft for sygehuslæger inden for udvalgte geografiske områder og eventuelt specialer, som skal understøtte, at flere læger søger mod sygehuse uden for de store byer.

Derudover skal styring af det højt specialiserede sygehusområde ændres, så de sygehusansvarlige myndigheder får redskaber til at sikre et balanceret ressourceforbrug på tværs af det specialiserede og almene sygehusområde.

• Ændringer af organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet

Kommissionen anbefaler, at psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen for at understøtte en styrket sammenhæng for den enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med psykiske lidelser.

Forslaget involverer krav om fasttilknyttede læger på botilbud, nationale kvalitetsstandarder for den sundhedsfaglige indsats i socialpsykiatrien og overvejelser om tværsektorielle samarbejdsfora på psykiatriområdet. Derudover anbefaler kommissionen at styrke udbredelsen og brugen af digitale løsninger i psykiatrien.

• Tilpasning af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger

Kommissionen anbefaler, at de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger tilpasses for at understøtte en effektiv brug af de samlede speciallægeressourcer i omstillingen af sundhedsvæsenet.

Et af forslagene er her, at planlægning af det praktiserende speciallægetilbud skal ske inden for en styrket national ramme, som kan understøtte en ændret geografisk fordeling og effektivt brug af speciallægetilbuddet i det samlede sundhedsvæsen.

• Implementering

Slutteligt anbefaler kommissionen, at der under indenrigs- og sundhedsministeren oprettes et reformsekretariat, der skal udarbejde en national implementeringsplan. Planen skal udformes på baggrund af de politiske beslutninger vedrørende den fremtidige struktur for sundhedsområdet.

Sekretariatet skal derefter følge implementeringen af de enkelte initiativer og understøtte processen ude i den struktur, der politisk bliver besluttet, skal gennemføres. Sekretariatet skal også tydeliggøre implementeringsansvaret hos relevante aktører og opstille tidsrammer for implementeringen af de forskellige dele af reformen.