De vinder og taber mest på selskabsskat i forhold til sidste år

En frikendt fiskeskipper sikrer Frederikshavn kæmpegevinst på selskabsskat, mens Billund lider under mere normale tider for Lego efter, at coronastormen på legetøjsbutikkerne har lagt sig igen.

Udgivet: 07/06/2024

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen sender en venlig tanke til fiskeskipper Henning Kjeldsen, som takket være et rekordoverskud på 1,3 milliard kroner i 2022 er den afgørende årsag til, at kommunen i 2025 får en fremgang i gevinsten på selskabsskat på 45 millioner kroner.

"Vi er glade for, at vi som en udfordret kommune har stærke virksomheder," siger borgmesteren. Det er dog en engangsindtægt, fordi rekordresultatet hos fikseskipperen kommer efter han har solgt alle sine fiskekvoter efter han var igennem en støre retssag, der endte med, han blev frifundet i Landsretten.

Fiskeskipper Henning Kjeldsen blev frifundet i Landsretten for fusk med kvoter, men alligevel valgte han i 2022 at sælge alle sine fiskekvoter. Det udløste en stor skattebetaling, som i 2025 er den primære årsag til, at Frederikshavn Kommune i 2025 får en nettoeffekt fra selskabsskat, som er 45 millioner større end i 2024.

Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Frederikshavn kan dog glæde sig over, at Henning Kjeldsen, udover en stor skattebetaling, har valgt at investere en del af de mange penge i Skagen, og dermed er med til at løfte den nordlige havneby i kommunen.

Historien om Kjeldsen er bare en af de mange erhvervshistorier, som er afgørende, efter kommunerne netop har fået besked om indtægterne fra selskabsskatter i 2025. NB-Økonomi har kortlagt vinderne og taberne, når man ser på nettoindtægten på selskabsskat i 2025 sammenlignet med 2024.

Ingen kan dog måle sig med Aarhus Kommune. Byens mange energihandlere tjente i 2022 tjente styrtende med penge, og det den primære årsag til at Aarhus har en vækst i gevinsten fra selskabsskat på ikke mindre end 462 millioner kroner, svarende til 1.242 kroner pr. indbygger.

Mens det således er ulykken i form af Ukrainekrigen som sikrede Aarhus en stor gevinst, så blev afslutningen på Corona-pandemien en dyr fornøjelse fra Billund. Da desperate forældre i 2021 bestilte masser af de populære legoklodser til deres hjemsendte børn, så væltede pengene ind i Legokoncernen og sikrede dermed Billund Kommune astronomiske 10.800 kroner pr indbygger i indtægter til 2024 fra selskabskatten. Verden blev mere normal i 2022, og derfor vil Billund Kommune kun få 4.540 kroner pr. indbygger fra selskabsskatten i 2025.

Inden byrådet i Billund græder for mange tårer over det tab, så er det værd at bemærke, at Billund selv i 2025 er den kommune i Danmark, som målt pr. indbygger, har den næstørste indtægt fra selskabsskat - kun overgået af Gladsaxe med 4.972 kroner pr. indbygger. Det resultat placerer i øvrigt Gladsaxe som nummer fire på listen over højdespringerne.

På kortet herunder kan du se, hvor meget de enkelte kommuner får mere eller mindre fra selskabsskat i 2025 sammenlignet med i år.

Sidst opdateret: 07/06/2024 - 09:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]