I 2025 vil puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner rumme 800 millioner kroner. Sidste år var puljen ekstraordinært øget til i alt 734 mio. kr. (i 2023-priser). Så der er tale om en forøgelse i forhold til økonomiaftalen for 2024, men ikke i samme målestok som det generelle løft af servicerammen, der kommer alle kommuner til gode.

Da puljen blev etableret i 2010'erne var den sat til 300 millioner kroner, men der har de seneste år været tradition for at lave ekstraordinære forhøjelser af særtilskuddet. Men en række kommuner vil stadigvæk opleve besparelser i 2025, selvom puljen er øget.

"Hos os betyder det, at vi skal spare mindre end forventet. Vi kan ikke gå ud og sige, at vi kan løfte velfærden i Lolland Kommune markant," siger borgmester på Lolland Holger Schou Rasmussen (S) til NB-Økonomi.

Det skyldes, at kommunen skulle finde hele 92 mio. kr. i budgettet for 2025, før økonomiaftalen faldt på plads, og hvis man antog, at Lolland Kommune kunne få det samme beløb på hele 210 mio. kr. af særtilskudspuljen, som de fik sidste år. Den overordnede ramme på 3,2 mia. kr. kan kommunen forvente at få ca. 0,8 procent af, som svarer til ca. 26 mio. kr. Så mangler der stadigvæk omkring 66 mio. kr.

"Selvom vi får samtlige 50 millioner kroner, som der gives ekstra i særtilskudspuljen, så vil vi stadigvæk mangle 16 millioner kroner," siger Holger Schou Rasmussen, der dog glæder sig på andre kommuners vegne, at de kan se frem til et reelt løft af velfærden.

Indenrigsminister mener, det er historisk højt

NB-Økonomi spurgte på pressemødet, hvorfor regeringen ikke skruede endnu mere op for særtilskudspuljen i lyset af det demografiske og sociale pres i flere yder- og landkommuner.

”Det er forkert at sige, at vi kun hæver den med 50 millioner kroner. Puljen har aldrig været oppe på 800 millioner kroner før, og det er historisk højt," sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun lagde samtidig vægt på, at der med aftalen etableres en lånepulje på 200 millioner kroner, som med Sophie Løhdes ord kan bruges "til skoler, der skal renoveres, eller lokale klimaprojekter".

I aftaleteksten står, at lånepuljen er "målrettet særligt vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på bl.a. det borgernære og grønne område".

På Bornholm, der sidste år modtog 95 millioner kroner fra særtilskudspuljen (næstmest efter Lolland Kommune), er borgmester Jacob Trøst (K) tilfreds med, at puljen bevares på et højt niveau.

"Det er selvfølgelig godt, at puljen er forhøjet en lille smule. Men man kan selvfølgelig altid ønske sig mere," siger han til NB-Kommune og tilføjer. "Det havde jeg nu også regnet på grund af det økonomiske råderum."

Vil omformulere Løhdes ord

Jacob Trøst anser ikke lånepuljen for en stor fordel for Bornholms Regionskommune, der er hårdt presset og først på året indførte anlægsstop og ansættelsesstop. Om det vil være attraktivt at låne penge til eksempelvis grønne projekter, vil i sidste ende afhænge af kriterierne og renteniveauet, pointerer han.

"Som jeg ser det, er det en meget lille prik på papiret for vores vedkommende," siger borgmesteren om lånepuljen.

Jacob Trøst fulgte pressemødet i tv, og på grund af det økonomiske efterslæb kommer han ikke til at stille bornholmerne velfærdsforbedringer i udsigt.

"Når de snakker om, at aftalen giver mulighed for markante investeringer i velfærd, vil jeg på Bornholm nok omformulere til, at det giver mulighed for færre besparelser," siger den konservative borgmester.

Kommentaren falder med henvisning til en udtalelse fra indenrigsminister Sophie Løhde, der på pressemødet sagde, at aftalen "betyder, at der kan laves markante investeringer i den nære velfærd for borgerne".

Håbede på 1 milliard

Flere borgmestre fra yderkommuner, blandt andre Morsøs, havde forhånd bedt KL kæmpe for en udvidelse af særtilskudspuljen.

"Jeg vil jo gerne, at vi kan tilbyde den samme service som andre kommuner. At vi kan fastholde et godt skolevæsen, sikre nogle gode dagsinstitutioner, at vi kan sikre, at vores ældre får en værdig ældrepleje. Det er de ting, der betyder noget," sagde Morsø-borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) til NB-Kommune tidligere på ugen.

I går anbefalede Landdistrikternes Fællesråd, at puljen til vanskeligt stillede kommuner skulle op på mindst én milliard kroner, indtil der kommer en ny tilskuds- og udligningsreform.

"Behovet for at hæve særtilskudspuljen viser, at der er store mangler i tilskuds- og udligningssystemet, der netop skal afhjælpe de sociale skævheder mellem land- og bykommuner," siger formand Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse fra fællesrådet.

Holger Schou Rasmussen mener, at man kunne have løst situationen ved at tilføje en halv milliard kroner ekstra til særtilskudspuljen og reduceret servicerammen med samme beløb.

"Jeg ville gerne have, at der var en halv milliard ekstra til særtilskudspuljen og en halv milliard mindre på den samlede," siger han. "Derudover får vi først at vide 1. september, hvor meget vi får, og så har vi to uger til at lægge budget, det er også urimelige arbejdsvilkår. Det her skaber ikke mere lighed mellem kommunerne, aftalen vil skabe mere ulighed mellem kommunerne. Det bør der være mere fokus på fremadrettet."

Den lollandske borgmester anerkender trods den skarpe kritik, at det alt i alt er den bedste aftale, han har set i de 11 år, han har været på den kommunale toppost.  

Morsøs borgmester kalder 2025-aftalen for en "rigtig god aftale, der giver kommunerne et bedre økonomisk fundament", men som imidlertid "ikke fjerner alle store udfordringer".

Læs hele økonomiaftalen for kommunerne her.