KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) kan godt finde de helt store smil frem, da det er lykkes dem at få det største løft af servicerammen i al den tid, Nicolai Wammen (S) har været finansminister.

KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) kan godt finde de helt store smil frem, da det er lykkes dem at få det største løft af servicerammen i al den tid, Nicolai Wammen (S) har været finansminister. - Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix (arkiv)

Økonomiaftalen løfter servicerammen med minimum tre milliarder

Der kommer minimum tre milliarder kroner til servicerammen, som KL har forhandlet hjem med regeringen i økonomiaftalen for 2025. Der har været en intens debat hos KL om, hvad "løft" betyder oven på TV2 læk.

Udgivet: 31/05/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Kommunerne kan budgettere med minimum tre mia. kr. ekstra på servicerammen i 2025 sammenlignet med året før.

Det erfarer NB-Økonomi.

Udover én milliard til demografi, så er regeringen nemlig gået med til at dække opdriften på en række områder som det specialiserede socialområde. De ekstra penge bliver dog ikke øremærket socialområdet, men bliver blot ekstra penge i aftalen ud over demografien. Derudover tager regeringen "gamle" penge med fra ældre og skoleområdet.

Fik du læst?

Mange faktorer tyder på en god økonomiaftale for 2025

Finansministeren vil - oven på statsministerens udtalelser om løft i velfærden - have, at der står "løft af velfærden" i aftalen. I et læk til TV2 tidligere i dag, står der "markant økonomiske løft". Den artikel kom ud, mens hele KL-bestyrelsen lige havde sat sig og skulle have aftalen gennemgået. Det skabte ikke god stemning, og derfor trak bestyrelsesmødet ud i halvanden time, fordi løft blev en større del af debatten.

Hvis blot man giver penge til opdriften på eksempelvis socialområdet, så ville der ikke være penge til et egentlig løft, blot til at opretholde status quo. Udover demografien skønner NB-Økonomi, at der bliver tale om et beløb mellem 1,2 og 1,5 mia. kr. i selve økonomiaftalen, som altså ikke er øremærket.

Derudover skal man ud over aftalen også huske på, at der er kommet varige penge på både ældre- og skoleområdet i tidligere aftaler. Det er de aftaler, man skal se som det egentlige løft.

Ældreaftalen afsatte 650 mio. kr. varigt fra 2025, som skal stige til én mia. kroner i 2027. Derudover tilfører skoleaftalen 245 mio. kr. i 2025, som stiger til et varigt niveau på 740 mio. kr. efter 2035. KL og regeringen kan i økonomiaftalen også have fokus på, at indfasningen sker hurtigere, så flere af de penge vil være til rådighed allerede i 2025. Det følger NB-Økonomi op på senere i dag.

Det giver til sammen over tre mia. kroner.

Det er således sammen med de aftaler, at man skal se økonomiaftalen for 2025. Økonomiaftalen dækker hullerne, de andre aftaler giver et løft. Man skal dog være opmærksom på, at pengene ikke opvejer besparelserne de seneste år. Aftalen tager alene 2024 som status quo og lægger penge oveni. Derudover svarer løftet på 650 mio. kr. på ældreområdet til under 1,2 procent, fordi der bruges 55,8 mia. kr. på ældreområdet. På skoleområdet bruges der 58 mia. kr., så der er løftet på 245 mio. kr. kun 0,4 procent.

NB-Økonomi vil i løbet af i dag præsentere aftalen i et nyt nyhedsbrev, da regeringen og KL præsenterer økonomiaftalen klokken 11. Senere i dag vil I modtage endnu et nyhedsbrev, der ser nærmere på aftalen.

Sidst opdateret: 31/05/2024 - 08:16

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]