De fleste med indsigt i kommunale forhold og kommunal økonomi må i dag spørge sig selv, om socialminister Pernille Rosenkrantz-Theils udlægning af den nye handicapaftale og kommunernes økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde er udtryk for en næsten overraskende uvidenhed for en minister om de faktiske forhold, eller om det er et nyt højdepunkt af politisk spin for at slippe for det politiske ansvar for en svær prioritering mellem den brede almene velfærd og hjælpen til handicappede.

Når man lytter især til socialministerens udtalelser på P1 og læser NB-Socials interview, som du kan læse refereret andetsteds her på NB-Økonomi, så er der ikke meget, der taler for, at uvidenhed er en god undskyldning. Som du kan læse i en selvstændig analyse af de faktuelle forhold, så strider ministerens udtalelser ganske enkelt så meget mod alle faktuelle analyser, regnskaber og historik, at udtalelserne ikke kan skyldes uvidenhed.

Ingen med indsigt i området kan have overset, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde stiger med 1,5 milliarder kroner om året, og at det ifølge et omfattende analysearbejde i det såkaldte Tranæsudvalg primært skyldes stigende udgifter til botilbud og ikke stigende udgifter til visitation.

Et enkelt opslag i økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra juni sidste år viser desuden, at regeringen allerede har taget 700 millioner kroner i administrative besparelser fra kommunerne, og at en række af de forslag, som skal udmønte den besparelse netop handler om bureaukratiet på det specialiserede socialområde. Så de besparelser som givetvis kommer på grund af mindre bureaukrati vil altså ikke, som ministeren siger, blive i kommunerne - de er allerede trukket ind i statskassen.

Selv hvis man så gik med på ministerens tankegang og forestillede sig, at man kunne nedlægge 3.000 stillinger i kommunernes socialafdelinger, som har siddet og lavet unødigt. arbejde på grund af de komplicerede visitationer, så ville det stoppe væksten på det specialiserede område i præcis 12 måneder.

Samtidig undertoner ministeren også fuldstændig, at regeringen og KL mandag indleder de årlige økonomiforhandlinger, og at man her har en klar aftale om, at man gennem implementering af en række vidtgående forslag fra Tranæsudvalget ikke bare skal finde engangsbesparelser på 1,5 milliarder kroner på handicapområdet, men man skal finde en måde at begrænse den årlige vækst med 1,5 milliard kroner.

Facit er derfor, at socialministeren det seneste døgn har været ude i en overbudspolitik uden sidestykke, som står i skærende modstrid med de udtalelser, som finansminister Nicolai Wammen er kommet med om, at det kræver reformer af blandt andet det specialiserede socialområde for at sikre velfærden.

Borgmestre allergiske over for overdrevne velfærdsløfter

En væsentligt årsag til det såkaldte borgmesteroprør sidste år var først og fremmest de mange overdrevne velfærdsløfter fra regeringen, der udstiller landets kommunalpolitikere som uduelige politikere, der på trods af de mange penge fra regeringen bare skærer ned og leverer langt dårligere service, end de ifølge regeringen burde kunne levere.

Hovedkravet fra borgmestrene er, at regeringen enten skal være ærlige om, at pengene ikke rækker til både at opretholde uændret velfærd på de store almenområder og betale for væksten på det specialiserede socialområde, eller også skal regeringen finde pengene til at dække de mange løfter.

Netop socialministeren var sidste år epicenter for en skarp reaktion fra både KL og borgmestre, da hun lovede "guldstandarder" på handicapområdet. Nu vælger ministeren så - netop som regeringen og KL var enige om at skabe en bedre harmoni mellem pengene og velfærdsløfterne - at doble op på sine velfærdsløfter.

KL vil kræve betaling for ministerens udmeldinger

Når KL i dag er påfaldende tavse i forhold til socialministerens udtalelser, så skyldes det med stor sikkerhed, at ministerens udtalelser lige nu ikke primært er KL's problem, men derimod regeringens.

KL kan nemlig meget enkelt møde op til forhandlingerne mandag og sige:

• Vi er vel enige om, at vi allerede har afleveret de administrative besparelser også på handicapområdet i forbindelse med økonomiaftalen sidste år, og at pengene derfor ikke kan bruges til ny og bedre velfærd som socialministeren lover?
• Herefter vil KL kræve, at regeringen giver kommunerne penge, så de kan dække både socialministerens nye løfter om bedre velfærd og opdriften på det specialiserede socialområde - altså samlet et par milliarder kroner oven i det demografiske træk på cirka en mia. kr.

Det er næppe økonomisk realistisk, at regeringen kan finde så mange penge, og derfor er den realistiske vej frem, at KL og regeringen som planlagt implementerer de mange forslag til bedre udgiftsstyring i Tranæsrapporten. Men det vil kræve, at finansministeren meget direkte skal undsige sin socialminister offentligt.

Der er derfor næppe tvivl om, at socialministerens vilde løfter har betydet en betydelig irritation hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Ingen kan være i tvivl om, at Nicolai Wammen kæmper for en velfærdsdagsorden, men han er også nødt til at sikre, at udviklingen af velfærdssamfundet er bæredygtig, både økonomisk og i forhold til de fælles prioriteringer i SVM-regeringen.

Samtidig er finansministeren måske den eneste, der kan sikre regeringen mod et nyt velfærdsoprør blandt landets borgmestre og byrådsmedlemmer, fordi Wammen nyder en sjælden tillid hos KL-toppen, som er båret af et fælles syn på behov for reformer og behovet for en realistisk og bæredygtig udvikling af velfærdssamfundet.

Meningen med handicapaftalen var, at den skulle lette forhandlingerne om økonomiaftalen for 2025. Men facit er lige nu, at det er lykkedes socialminisferen at gøre forhandlingerne betydeligt sværere, og at landingsbanen for en aftale, som både kan afværge et nyt borgmesteroprør, og som er økonomisk bæredygtig set med regeringens øjne, er blevet mindre.

Et ekstra kuriosum er, at det er socialministeren, som skal forhandle implementeringen af de ekstra forslag fra Tranæsudvalget, som skal gøre et solidt indhug i den årlige udgiftsvækst. Efter dagens udtalelser fra socialministeren, så er det godt gæt, at de forhandlinger meget hurtigt flytter op til det, der på Christiansborg ofte kaldes "voksenbordet" i finansministeriet.

Alternativt kommer socialministeren tll at indlede forhandlingerne med at trække sine gyldne løfter tilbage og erkende de faktiske forhold i kommunedanmark.