Regeringen risikerer at skabe en farlig præcedens, hvis den åbner mere for pengekassen i forbindelse med sagen om Nordic Waste. Åbner regeringen først for uforpligtende støtte, betyder det, at regeringen også skal komme uheldige, og i værste fald uansvarlige, kommuner til undsætning i fremtiden. Det siger professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh:

"Så skrider budgetdisciplinen fuldstændig. Jeg blev faktisk lidt rystet i begyndelsen, da jeg så alle de ordførere, der var ude med løfter om økonomisk hjælp. Vi har en stor grad af kommunalt selvstyre i Danmark, men det forudsætter også, at kommunerne løser de opgaver de skal, inden for den aftalte økonomiske ramme".

Sådan siger professoren om sagen, hvor Randers Kommune egne beregninger viser, at miljøkatastrofen kan koste kommunen et trecifret millionbeløb. Dermed kan regningen sparke bunden ud af kommunekassen så tidligt som i 2026. Sker det, vil kommunen blive sat under statslig administration.

Men ifølge Kommunernes Landsforening ligger fejlen i miljøskadeloven. Den bør laves helt om, således at enkeltkommuner i fremtiden ikke skal stå tilbage med ansvaret, når en forurener går konkurs. Ellers vil kommunerne i fremtiden være tilbageholdende med at lægge jord til virksomheder som Nordic Waste:

”Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunes økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.” siger formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen i en pressemeddelelse.

Ordfører hiver i land på regeringens vegne

De første meldinger fra regeringen er da også blevet afløst af mere afdæmpede udtalelser. Senest i morges, hvor Socialdemokratiets miljøordfører Anne Paulin i P1 Morgen sagde: "Der er ikke nogen friske penge til Randers Kommune på baggrund af pressemødet i går." Adspurgt om statsministerens tidligere løfter til kommunen, supplerede ordføreren med: "Det er aldrig blevet sagt, at det ikke må kunne mærkes på Randers Kommunes økonomi."

Men ifølge Per Nikolaj Bukh er løsningen heller ikke, at staten vender ryggen fuldstændig til kommunerne. I stedet bør staten tilbyde et likviditetslån, når en kommune bliver ramt af uforudsigelige og dyre hændelser:

"Selvfølgelig vil der opstå helt ekstraordinære situationer, specielt med de klimahændelser vi ser i øjeblikket. Her kan staten så kan gå ind og vise noget velvilje, og tillade, at kommunerne får et likviditetslån, for på den måde at udjævne den økonomiske byrde over en årrække"

KL: Vi skal tage ved lære af forløbet

I Kommunernes Landsforening vil man se på miljøskadeloven, hvor det for nuværende er sådan, at myndighedsansvaret tilfalder hjemkommunen og ikke Miljøministeriet, hvis forureneren går konkurs.

Derfor bør man få lukket dét hul i miljøskadeloven, mener KL.

”Vi skal tage ved lære af forløbet omkring Nordic Waste. For hvis vi ikke får tætnet hullet i miljøskadeloven, kommer vi til at stå med et nyt kæmpe erhvervsproblem – nemlig at fx miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af fx olie, kemikalier og affald får svært ved at finde en kommune at slå sig ned i,” siger Birgit S. Hansen. 

Men den model er Per Nikolaj Bukh dog ikke stor tilhænger af. Han forudser, at en sådan ændring kan fratage kommunerne en for stor del af ansvaret:

"Det ville blive noget ad hoc lovgivning, hvor det bliver et spørgsmål om at råbe højest og male det største skrækscenarium op."