Mens danske medier fokuserede på det kritisable i møder mellem Novo og Kalundborg Kommune, så var fokus et helt andet i de internationale medier, hvor den lille danske kommune blev fremhævet for et helt  usædvanligt erhvervseventyr.

Mens danske medier fokuserede på det kritisable i møder mellem Novo og Kalundborg Kommune, så var fokus et helt andet i de internationale medier, hvor den lille danske kommune blev fremhævet for et helt usædvanligt erhvervseventyr. - Foto: Screenshot af Economists hjemmeside.

Martin Damm skinner i internationale medier, mens DR kritiserer møder med Novo

Mens DR har fokuseret på såkaldt hemmelige møder med Novo, fokuserede en stribe internationale medier på den lille kommune, som har fået kæmpeløft takket være netop Novo.

Udgivet: 22/03/2024

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Det er sjældent, at danske kommuner og borgmestre bliver dækket i en bredere vifte af internationale medier. Men det har Martin Damme oplevet de seneste uger. Og det er vel at mærke ikke på grund af hans rolle som KL-formand, men derimod hans og Kalundborgs succes med at skabe et erhvervseventyr, som er enestående ikke bare i dansk men også i internationalt perspektiv.

"Som ung mand i den danske flåde plejede Damm, 60, at sejle torpedobåde på NATO-øvelser over Nordsøen til Orkneyøerne i Skotland. At være borgmester i Kalundborg er næsten lige så spændende. Novo Nordisk betaler så meget skat, forklarede Damm med store blå øjne, at det har gjort det muligt for kommunen at sænke indkomstskatten. Kalundborgs traditionelt høje arbejdsløshed er faldet dramatisk," hedder det i en artikel i et af verdens mest prestigefyldte magasiner, The Economist.

Det er interessant, at artiklerne i The Economist, italiensk tv og et par andre internationale aviser ved et tilfælde kom samtidig med, at der på baggrund af en nyhed hos DR kørte en kritik af, at Martin Damm og ledende embedsmænd i kommunen løbende holder møder uden referat med Novo.

"Det er da dejligt, at der er medier som beskæftiger sig med, at jeg faktisk passer mit arbejde som borgmester i Kalundborg," siger Martin Damm til NB-Økonomi med en svag latter. Damm har ifølge eget udsagn ikke oplevet kritik fra de lokale borgere i kølvandet på DR-indslagene.

Det hænge måske sammen med det, som Economist-journalisten noterer:

"I Kalundborg, hvis befolkning kun er 16.000, virker det, som om alle har en tilknytning til Novo Nordisk."

Videre beretter journalisten, at den lokale tankstation sælger 500 hotdogs og bruger 30 kilo kød om dagen til flæskestegssandwich til de mange bygningsarbejdere, der er beskæftiget på byggeriet af Novos nye fabrikker i Kalundborg.

Sidst opdateret: 22/03/2024 - 09:05

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]