For første gang, siden Danmark fik S-ledede regeringer i 2019, var der ikke et ord om at "holde hånden under velfærden" eller store velfærdsløfter som regeringens løfte om at dække det demografiske træk, i regeringens tale til Det Kommunale Topmøde.

Tværtimod tegnede Nicolai Wammen det, som flere borgmestre kalder et ærligt billede af, hvad det kræver at fastholde og beskytte velfærdssamfundet.

"Selvom rigtig meget går godt, så tror jeg også, at vi i dag skal have en ærlig samtale om, at der er sprækker i fundamentet. Og at hvis vi ikke i fællesskab får truffet beslutninger, der kan sikre vores velfærdssamfund i de kommende år, så hænger enderne ikke sammen," lød budskabet fra finansministeren.

Det er nye toner fra regeringen, som siden de S-ledede regeringer kom til i 2019 igen og igen har fulgt en melodi om, at "regeringen holder hånden under velfærden" takket være dækningen af det demografiske træk. Det var der ikke et ord om i dagens tale.

Finansministerens valgte i stedet at fokusere på de reformer og tiltag, som skal til for, at regeringen og kommunerne sammen kan sikre velfærden på trods af de store udfordringer, som velfærdssamfundet møder i form af de sikkerhedspolitiske trusler, den demografiske udvikling og manglen på arbejdskraft.

Paradigmeskiftet blev understreget af, at Wammen åbent erkendte, at penge er en nødvendighed men ikke er nok, og at selve velfærdssamfundets fremtid er afhængig af, at regeringen, KL, og regionerne arbejder tæt sammen om at gennemføre de nødvendige store forandringer i velfærden.

"For år tilbage var det sådan, at når landets finansminister besøgte KL, så var det som regel med krabasken fremme. Hvor man sagde, nu må I tage jer sammen, venner. Og så kom KL's formand på talerstolen og sagde, det må I også. I er i regering. Og man var i hver sin skyttegrav. Venner, det er slut med, at vi har råd og tid til at stå i hver sin skyttegrav. Vi har brug for, at hele det danske samfund, regering, Folketinget, KL, Danske Regioner, og alle de andre dele, der gør, at vi er noget særligt i Danmark, arbejder sammen. For de udfordringer, vi står med, er så enorme. Vi ser, at der er krig i Europa. Vi ser klimaudfordringerne ramme, ikke bare i lande langt fra os, men ved vores egne kyster og i vores egne kældre. Det kalder på handling, og det kalder på sammenhold. Det kræver også, at vi er parat til at lave de reformer, som skal bringe os de næste skridt frem. Vi har som regering sat os ambitiøse mål, og vi kommer ikke til at ryste på hånden."

Borgmestre skeptiske: Vil se løfterne indfriet

Umiddelbart kunne det undre, at salen tog relativt behersket imod Wammens tale, selvom den i substansen faktisk indeholdt alt det, som kommunedanmark har efterlyst i mange, mange år. Inden de socialdemokratiske år med store velfærdsløfter måtte topmødet igen og igen lægge ryg til finansministre, som påpegede, at kommunerne godt kunne spare og sætte skatten ned.

NB-Økonomi har derfor spurgt en række borgmestre om deres reaktion på talen, og det gik igen i alle svarene, at talen var god, men måske også for god til at være sand. Og derfor vil borgmestrene se de nye toner fra regeringen udmøntet i faktisk handling, inden de rigtig tror på det paradigmeskifte, som talen lage op til.

Staten skal også tage sin egen medicin

Måske Wammens taleskrivere havde forudset den skepsis, for finansministeren gik langt for at imødekomme blandet andet den voldsomme utilfredshed, det har medført, at kommunerne er blevet pålagt administrative besparelser, mens staten er fortsat med at ansætte stadig flere administrative medarbejdere.

Ikke alene gav finansministeren KL's formand og næstformand kredit for at have presset så hårdt på afbureaukratiseringsdagsordenen ved at ankomme til økonomiforhandlingerne med i bogstaveligste forstand en hel papkasse med bureaukrati, som kunne afskaffes.

"I har fra kommunernes side ofte sagt til mig, det er fint nok, finansminister, at vi skal afbureaukratisere i kommunerne og regionerne. Men hvad med staten Jeg håber, det vil glæde jer at høre, at mit budskab i dag er, at vi kommer også til at tage vores egen medicin. Jeg har sammen med gode kolleger siddet med ministrene i den uge, der er gået. Og vi kommer til ministerium for ministerium og ser på, hvor kan vi afbureaukratisere? Hvor kan vi spare nogle penge? Hvor kan vi fjerne opgaver, der ikke er brug for? Det er en rigtig, rigtig sund øvelse. Det er en, som ikke kun er sund ude i kommunerne og regionerne. Det er en, der er sund i alle dele af vores offentlige velfærd."

Derudover nævnte finansministeren reformer på folkeskolen, der netop er indgået aftale om.

"Ligesom det også var den rigtige vej at gå, da beskæftigelsesministeren sammen med Folketinget har indgået en aftale om et forenklet og målrettet sygedagpengesystem. Det betyder, at 60.000 unødvendige samtaler nu kan skæres bort. Det er godt for borgerne, men det gør også, at jeres medarbejdere kan bruge deres tid langt mere fornuftigt. Det er bare to eksempler på aftaler, som giver jer og jeres medarbejdere mindre administration og mere tid til kerneopgaver," påpegede ministeren og mindede om, at regeringen netop nu forhandler med Folketingets partier om en ældrereform.

Nu skal der findes besparelser på det specialiserede socialområde

Til sidst i talen kom finansministeren ind på det område, hvor regeringer af alle farver de sidste 10 år har lovet hjælp til kommunerne uden at levere noget afgørende; det specialiserede socialområde, hvor udgifterne nu stiger med cirka 1,5 milliarder kroner om året.

Først indledte finansministeren med at understrege, hvor vigtigt det er, at velfærdssamfundet tager sig godt af de 200.000 borgere med særlige behov. Derefter pegede han på muligheden for, at en del af pengene kan findes i konsensus med blandt andet handicaporganisationerne i partnerskabet "Sammen om Handicap."

"Jeg håber, at det vil lykkes", lød det næsten bedende fra ministeren.

Men så kom den afgørende melding om, at " fordi det her ikke er en udfordring, der kommer til at gå væk", så vedstår regeringen aftalen med KL om, at forslagene fra det såkaldte Tranæs-udvalg skal indgå i forårets økonomiforhandlinger.

Martin Damm: Nu handler det om at komme i mål

Da Martin Damm vanen tro skulle kommentere på finansministerens tale, så var KL-formandens reaktion præget af en balance mellem at anerkende paradigmeskiftet i talen og så en skepsis i forhold til, om ordene bliver til virkelighed.

"Jeg synes på lange stræk, så omfavner det (talen red.) jo noget af det, vi arbejder med. Og det vi gerne vil. Men det er jo, når handlingen er udført, og det kan komme ud at virke ude i det yderste led. Det er jo først der, vi er i mål. Så man kan sige, der er lagt nogle mange spor ud. Men det skal også eksekveres," lød det fra KL-formanden.

Ændring: Rubrikken er ændret, fordi den oprindelige rubrik "Wammen nævnte ikke bedre velfærd med et ord i topmødetale" kunne forståes sådan, at finansministeren ikke havde fokus på bedre velfærd i sin tale, fremfor det forhold, som fremgår af artiklen, at finansministeren ikke længere skruer forventninger til velfærden op med henvisning til dækningen af det demografiske træk, men derimod siger, at det forudsætter store reformer.

Wammen nævnte ikke bedre velfærd med et ord i topmødetale