Da KL-formand Martin Damm (V) i maj måned ankom til økonomiforhandlinger lignede han næsten mere en entusiastisk græsrodsaktivist end en traditionel KL-formand. Budskabet fra KL til danskerne var tordnende klart: Regeringen overhældte kommunerne med bureaukrati, og derfor blev kommunerne tvunge til at bruge penge på bureaukrater fremfor velfærd. Og kassen var fyldt med eksempler, som regeringen bare kunne fjerne.

Mens regeringen var meget aktiv med at italesætte bureaukratiet og at tage pengene fra kommuner og regioner, så skete der ikke meget hverken med reduktion af de stadig flere statslige kontroller af kommuner og endnu mindre med reduktionen i statens eget bureaukrati, som indtil nu blot er fortsat med at vokse.

Præsentationen af dagens store afbureaukratiseringspakke kan derfor dårligt ses som andet end et sikkert tegn på, at KL's aktivistiske stil fik sat bureaukratiet så meget på dagsordenen, at regeringen og især finansminister Nicolai Wammen (S) blev nødt til at gå aktivt ind i arbejdet.

Afbureaukratisering er ganske enkelt blevet en folkelig populær sag. Det er derfor ikke overraskende, at lanceringen af dagens pakke sker med et nøje planlagt dobbeltinterview med KL-formanden og finansministeren i Ritzau. Det understreger, at både regeringen og KL kan tage æren for at tage et opgør med bureaukratimonsteret.

Kan de også rydde op i egne rækker?

Foreløbigt er facit, at regeringen startede med at sætte fokus på bureaukratiet, og at KL via Martin Damms papkasse fik presset regeringen til at fjerne noget af det bureaukrati, som staten hælder ned over kommunerne som kogende olie fra en middelalderborg.

Men der venter både KL og regeringen yderligere en vigtig test: Kan de rydde op i bureaukratiet i egne rækker?

Alene grafen for væksten i statens og kommunernes administration sætter finansministeren langt tilbage i den konkurrence. Statens bureaukrati er vokset markant mere end kommunernes. Så derfor vil presset formentligt vokse og vokse for, at finansministeren præsenterer en helt anderledes ambitiøs plan end den aktuelle målsætning om at skære 400 millioner kroner i statens bureaukrati.

Men KL og kommunerne står også med et problem. Da Viborg blev frikommune på ældreområdet, så viste det sig til manges overraskelse, at 23 ud af 27 forslag fra medarbejderne kunne gennemføres helt uden ændringer i love og regler fra staten. Bureaukratiet og de uhensigtsmæssige arbejdsgange var altså et resultat af kommunale regler.

Og KL's store problem er, at organisationen ikke kan pålægge kommunerne at skære i den del af bureaukratiet, som er vokset i de kommunale haver. Her har finansministeren det nemmere.

Hvis statsministeren giver lov, så kan Wammen faktisk tvinge de enkelte ministre til at fjerne bureaukratiet. Og her har Wammen to klare fordele med en flerpartiregering med eget flertal, idet behovet for en stram styring fra Finansministeriet er større, når fælleds beslutninger fra tre partier skal føres ud i livet og når tingene skal igennem Folketinget, så er det åbenlyst nemmere for en regering med eget flertal.