Langt de fleste borgere, der har kontakt til det kommunale sundhedsvæsen, har også et forløb på hospitalet eller hos sin praktiserende læge. Derimod er det kun en mindre del af patienterne på hospitalet, som også har brug for det kommunale sundhedsvæsen.

Sundhedsklyngerne er derfor, set fra det kommunale sundhedsvæsen, en væsentlig brik i løsningen af sundhedsvæsenets udfordringer, som KL har peget på i sit udspil til Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

Fællesmængden mellem de tre sektorer i sundhedsvæsenet

Af figuren nedenfor kan du se fællesmængden af borgere mellem de tre sektorer af sundhedsvæsenet.

Kun en procent af borgerne i det kommunale sundhedsvæsen har ikke kontakt til praksis eller hospital. Knap hver femte har kun kontakt til praksis ud over det kommunale, og 80 procent af borgerne kommer også på hospitalet.

Det kommunale sundhedsvæsen deler altså i vidt omfang borgere med den øvrige del af sundhedsvæsenet, og derfor er sundhedsklyngerne et vigtigt greb i forhold til samarbejdet om patienterne.

Set fra regionerne, dvs. hospitaler og praksis, fylder borgere fra det kommunale sundhedsvæsen derimod ikke så meget, som det ses af figuren. Det vil sige, at sundhedsklyngerne i dag kun omfatter en mindre del af de borgere, der har kontakt til det samlede sundhedsvæsen, svarende til 7,5 procent.

Næsten 90 procent af danskerne, svarende til 5,2 mio. borgere, har kontakt til sundhedsvæsenet i løbet af året, og af dem er næsten alle forbi deres praktiserende læge.

Set fra almen praksis' synsvinkel er den største fællesmængde af borgere med hospitalerne. Over halvdelen af de borgere, der kommer hos deres praktiserende læge, kommer også forbi hospitalet i løbet af året.