
Selvom de ukrainske flygtninge primært kom til Danmark i 2022 og 2023, så er det først i 2028 at de for alvor vægter ind i den socioøkonomiske udligning. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sådan påvirker ukrainerne den kommunale udligning
Det er først fra 2028, at de ukrainske flygtninge for alvor begynder at veje i tildelingen af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det vil gavne kommuner med mange ukrainere og koste lidt for kommuner med få. Se oversigten over kriterierne her.
Udgivet: 21/02/2024
Selvom de fleste ukrainske flygtninge kom i 2022 og 2023, så er det først i 2028, at kommuner med mange ukrainske flygtninge og indvandrere for alvor begynder at få kompensation i den socioøkonomiske del af det kommunale udligningssystem. Forklaringen er, at mange af kriterierne er skruet sådan sammen, at de er baseret på data, som er op til seks år gamle.
Kommunerne har derfor primært fået kompensation via det aldersbestemte udgiftsbehov, der udgør 67 procent af det samlede udgiftsbehov i den kommunale udligning. De resterende 33 procent fordeles efter et såkaldt socioøkonomisk udgiftsbehov, og det er her, at indfasningen kommer langsomt. Det rammer især i relation til en stor gruppe flygtninge, fordi de alt andet lige er mere omkostningstunge end gennemsnitsborgere i samme aldersgruppe.
NB-Økonomi har gennemgået de i alt 19 kriterier i det socioøkonomiske udgiftskriterium, og syv af dem vægter tungt eller meget tungt i forhold til ukrainerne, og de har en samlet vægt på 42 procent ved udregningen af det socioøkonomiske indeks.
Effekten af det her er, at der venter en særlig udligningsgevinst fra 2028 for de ti kommuner, hvor ukrainerne udgør mere end 0,8 procent af de 18-66 årige, mens de kommuner med få ukrainere vil komme til at miste lidt.
Mens de to tunge kriterier om 20-59 årige uden beskæftigelse og antallet af 20-59 lønmodtagere med færdigheder på grundniveau først indfases over flere år, så er der en anden og mere kompleks effekt for antallet af personer med handicap og antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter. Her betyder detaljen i opgørelsen, at en person kun tæller med, hvis seneste diagnose er maksimalt syv år gammel, mens det for psykiatriske diagnoser er maksimalt 11 år gammel.
I og med at ukrainerne af gode grunde får deres første kontakt med det danske sygehusvæsen, efter at de er ankommet, så vil en meget stor andel af ukrainske borgere med handicap eller psykiatriske patienter i de kommende år have en diagnose, som overholder tidsgrænserne.
(artiklen fortsætter under grafikken)
Ukrainere udelukket fra en række kriterier
Mens ukrainerne er tunge på kriterier baseret på ufaglærte job og lav arbejdsmarkedstilknytning, så er de til gengæld udelukket fra kriterier, som fokuserer på den enkelte borgers uddannelse. Årsagen er, at indvandrere og flygtninge kun tæller med i de kriterier, hvis borgerne er indvandret til Danmark, inden de fyldte 20 år og altså samtidig ikke har fået en uddannelse.
Derudover er der en række kriterier vedr. kommunens rammeforhold, som ikke påvirkes væsentligt af den ukrainske flygtningestrøm.
Sidst opdateret: 21/02/2024 - 13:03











































